*

Opinion
MINE NYHEDER
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Annonce
0

Hvornår sætter man danskernes 3.000 milliarder pensionskroner fri?

Finanstilsynet kan ikke længere gennemskue, om pensionsselskaberne ved, hvad de har med at gøre. Løsning: Giv kunderne en mulighed for at komme ud.

Først på året kigger man langt og tænker stort og siger ting, der aldrig bliver til noget. Det gør statsministeren, det gør interesseorganisationer, og det gør ledere i nytårstalen til medarbejderne. Så derfor: Lad også os kigge langt og tænke stort. 3.000 milliarder kroner stort.

3.000 milliarder kroner er, hvad danskerne har sparet op i pension. Kortene er her fordelt sådan, at langt den største del af det astronomiske beløb er parkeret i pensionsordninger, som et firma eller en overenskomst har valgt, og pensionskassen bestemmer, hvordan pengene skal investeres - ikke pensionsopspareren.

Hør! Nu kan du høre det gungre, ikke? Det er pensionsbranchen, der kommer buldrende og råber »Grov forenkling!« Delvist enig. Alle kan for eksempel selv vælge at spare mere op, og nogle kan selv vælge, hvordan en del af deres penge skal investeres. Men i hele træskolængder holder den.

For nylig var Finanstilsynet ude med en opsigtsvækkende advarsel til landets politikere. Finanstilsynet kan simpelthen ikke længere gennemskue, om pensionsselskaberne har styr på tingene, når de går ud og investerer danskernes penge. Det er der to grunde til.

Den ene, at selskaberne de seneste år har kastet sig ud i alle mulige kreative investeringsprojekter; fra regnskov i Sydamerika til genbrug af gamle bildæk. Finanstilsynet har ikke en chance for at vurdere, om selskabet dermed har sat penge i en fremtidig guldåre eller er blevet snydt, så vandet driver. Milliarder af pensionskroner er desværre allerede fordampet på den konto.

Helt almindelige danskeres penge til alderdommen kan blive tabt, fordi ingen i dag kan gennemskue, om pensionsselskaberne forstod, at eksempelvis brasiliansk regnskov, gamle bildæk og LED-lamper er ren gambling.

Anders Heide Mortensen, erhvervspolitisk kommentator

Den anden grund er, at pensionsselskaberne i mange tilfælde ikke længere selv har hånden på kogepladen. Hvis de indkasserer et tab, får kunderne bare et lavere afkast. Selskabet selv taber ikke penge. Bundlinje: Helt almindelige danskeres penge til alderdommen kan blive tabt, fordi ingen i dag kan gennemskue, om pensionsselskaberne forstod, at eksempelvis brasiliansk regnskov, gamle bildæk og LED-lamper er ren gambling. Dét bekymrer Finanstilsynet.

Hvis man tænker stort, er problemets kerne, at pensionsopsparerne ikke bliver spurgt. De hænger på LED-lamperne, der var fup, og de gamle bildæk, der var et hul i jorden, uden at have kunnet sige: »Nej tak – ikke for mine penge.«

Hvad kan man gøre ved det?

Man kan give elektrikeren i Grenå, Falck-redderen i Herlev og overlægen på Frederiksberg et alternativ til den pensionskasse, som vedkommende kom ind i på grund af sit fag eller sit firma. Valget består i, at den enkelte opsparer får en ret til at flytte sin opsparing til et alternativ. Det alternativ kunne for eksempel hedde ATP. Her kan opsparingen parkeres, hvis den enkelte pensionsopsparer vil ud af sin pensionskasse, fordi investeringspolitikken fremstår lidt for kulørt for vedkommende.

Hvorfor? Fordi et alternativ – en valgmulighed – virker rimelig, når ikke engang Finanstilsynet kan gennemskue, hvor de firma- og overenskomstbestemte pensionskasser kollektivt fører deres kunder hen.

Nu kan du høre gungren igen. Det er pensionsbranchen, der igen er i galop. Nu vil den forklare, hvorfor en valgmulighed er overflødig, fordyrende, skadelig og umulig at gennemføre. Måske vil du også høre erhvervsminister Brian Mikkelsen i koret. Man ved aldrig. Om ganske kort tid er der nytårsmiddag i Forsikring & Pension, og så kan han lige øve talen.

Og uanset hvad: Bare rolig. Det er først på året. Og det man siger først på året, bliver aldrig til noget.

Anders Heide Mortensen er kommunikationsrådgiver. Cand.scient.pol. og tidligere pressechef i Erhvervsministeriet og Finansministeriet. Han kan kontaktes på anders@heidekom.dk.

Læs også