*

Opinion
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

0

Luftfarten skodder sit samfundsansvar

Vi må åbne øjnene for de langsigtede konsekvenser af den voldsomme konkurrence i flybranchen. Priserne holdes kunstigt lave, og lønpresset betyder i sidste ende, at de ansattes vilkår og passagerernes sikkerhed forringes, skriver bl.a. LO-formand Lizette Risgaard.

Vi rejser i dag mere end nogensinde. Prisen aldrig været lavere, og tilgængeligheden mellem destinationerne er i høj grad blevet forbedret i løbet af en relativt kort årrække. Det skaber både arbejdspladser og bedre sammenhængskraft i vores samfund. Men der er en bagside af medaljen.

Mere konkurrence og flere billetmuligheder er indtil nu skabt på bekostning af ordentlige løn- og arbejdsforhold. Vi står med en hel sektor, som gradvist organiserer sig væk fra sit samfundsansvar. Det sker i en branche, hvor ansvaret for passagerernes sikkerhed altid må have første prioritet.

Ansatte i luftfarten har et stort ansvar i forhold til sikkerhed og service. Det hænger dårligt sammen med en udvikling, hvor hver enkelt ansat kun har ansvar for sig selv, og står alene over for en udefineret arbejdsgiver på grund af indirekte ansættelser via diverse underleverandører og andre kreative krumspring. Ifølge en rundspørge blandt ansatte i luften, bliver en tredjedel ikke betalt for det arbejde, der udføres inden flyet letter som fx klargøring, sikkerhedstjek og checkin.

Desuden er mange piloter i disse selskaber betalt pr flytime, derfor bortfalder indtægten ved ferie, sygdom osv. Når syge piloter sætter sig i cockpittet i stedet for at blive hjemme, så bidrager det til en større usikkerhed for passagererne. Samtidig viser et studie fra Gent Universitet, at der også er betydelig risiko for, at de ellers obligatoriske rapporter om sikkerhed ikke bliver skrevet på grund af piloternes angst for at miste jobbet.

Det er især nogle af de mest aggressive lavprisselskaber, som regelshopper og flytter deres ansatte rundt, der hvor de kan slippe billigst i forhold til social sikring og skat. Hvis det fortsætter risikerer vi, at den uacceptable adfærd smitter til andre selskaber, som ellers opfører sig ordentligt.

Hvis vi som forbrugere et øjeblik tænker over disse konsekvenser, er det så virkelig værd altid at gå efter den laveste pris? Ingen tvivl om, at rigtig mange nyder godt af den stigende konkurrence, men tiden er inde til, at der skabes lige vilkår for en retfærdig konkurrence og respekt for arbejdstagernes rettigheder.

Det er nødvendigt med politiske tiltag, der opdaterer de europæiske hjemmebaseregler, så der er klarhed om, hvordan de ansatte er omfattet af arbejdsmarkedslovgivning, sociale sikringsordninger og skatteregler. I en tid med utallige eksempler på skatteunddragelse, er det vitalt, at vi sørger for stærke rammer og mere gennemsigtighed. Det vil ikke føre til voldsomme stigninger i priserne. En undersøgelse fra konsulentfirmaet COWI påviser, at man for kun 37 kr. mere pr. billet, kan sikre ordentlige arbejdsvilkår for fx kabinepersonale.

Hvis vi som forbrugere et øjeblik tænker over disse konsekvenser, er det så virkelig værd altid at gå efter den laveste pris? Ingen tvivl om, at rigtig mange nyder godt af den stigende konkurrence, men tiden er inde til, at der skabes lige vilkår for en retfærdig konkurrence og respekt for arbejdstagernes rettigheder.

Lizette Risgaard, formand, LO, Magnus Heunicke, MF, Socialdemokratiet, og Anders Mark Jensen, næstformand, Flybranchens Personale Union.

Det er nødvendigt, at forbrugere er klar over, at disse kunstigt lave billetpriser i sidste ende rammer os i Norden hårdest, bl.a. i form af dårligere tilgængelighed, da vi i Norden er meget afhængige af vores indenrigsflyruter.

En opgørelse fra IATA viser, at lavprisselskaber generelt set skaber 20 % færre jobs end netværksselskaberne. Derfor er denne udvikling ikke kun en trussel mod netværksselskaberne, men også for vores velfærdssamfund, da luftfarten i dag skaber mere end 50.000 arbejdspladser i Danmark. Hvis vi medregner de dynamiske effekter, så som de afledte effekter i bl.a. turismen, så snakker vi mere end 150.000 jobs i Danmark.

Det er desværre ikke kun den unfair konkurrence i Europa, der truer os. Vi skal i den grad også kunne håndtere de negative effekter af globaliseringen. Hvis europæisk luftfart skal kunne klare sig i den øgede konkurrence udefra, er det afgørende, at der skabes betingelser, som sikrer, at selskaberne kan konkurrere på lige vilkår; det kan de ikke i dag. Interessegruppen E4FC skønner, at de tre selskaber: Qatar Airways, Etihad og Emirates over de seneste ti år i alt har modtaget svimlende 295 mia. kr. i statsstøtte og andre subsidier fra deres regeringer.

Vi bliver nødt til at erkende, at der er en sammenhæng mellem en ansvarlig regulering af ansættelsesforholdene for selskabernes personale og den flysikkerhed, som passagerne har krav på. Derfor skal en luftfartsaftale mellem EU og Golfstaterne indeholde klare bestemmelser, der som minimum sikrer, at operatørerne lever op til de grundlæggende arbejdstagerkonventioner, OECD’s retningslinjer for multinationale selskaber og FN’s vejledende principper om forretningsførelse og menneskerettigheder. Det er også nødvendigt, at EU-Kommissionen stiller krav om gennemsigtighed i de finansielle konstruktioner for at afdække ulovlig statsstøtte og subsidiering, der ofte bidrager til kunstigt lave billetpriser, som resulterer i et tab af danske arbejdspladser.

Det er på tide med politiske tiltag fra både regeringernes og EU’s side, som formår at tackle den unfair konkurrence fra lande som Qatar. Den skal basere sig på anstændige vilkår for konkurrence, men i den grad også for lønmodtagere, hvis vi ikke skal fortsætte ræset mod bunden.

Af Lizette Risgaard, formand, LO, Magnus Heunicke, MF, Socialdemokratiet, og Anders Mark Jensen, næstformand, Flybranchens Personale Union (FPU).

BRANCHENYT
Læs også