*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om Finans Persondatapolitik
0

Vækst, arbejdspladser og billige boliger er i provinsen

Den største forhindring for at genskabe sammenhængskraften er de fordomme og stereotyper, som eksisterer i København om provinsen.

Debatindlæg
Esbjerg har de seneste år oplevet et nyt væksteventyr med bl.a. 200 virksomheder i byens offshoreindustri, og med energiaftalen fra 2012 blev Horns Rev III ud for Esbjerg prioriteret med 7.000 nye arbejdspladser til den vestjyske vindmølleindustri. Arkivfoto: Line Ørnes Søndergaard/Polfoto

Fhv. statsminister Poul Schlüter bemærker i sine veloplagte erindringer ”Sikken et liv”, at man ikke er rigtig klog, hvis man er over de 40 og bor i en af landets større byer – hvis man da ikke ligefrem er tvunget til det.

Fordelene ved provinsen er oplagte: et godt miljø for børnene at vokse op i, flot natur med fritidstilbud, gode muligheder for iværksætteri i velfungerende lokalsamfund, lav kriminalitet, man får langt mere kvalitetsbolig for pengene – og så er der job at få.

Hvad der gælder for den enkelte, gælder i høj grad også samfundsmæssigt. En styrkelse af provinsen vil hjælpe på sammenhængskraften i Danmark og vil i den grad give mening økonomisk.

Håndværkskunnen går tabt

Glem ikke, at af de kommuner, der har den største eksport, ligger de fileste i Udkantsdanmark. De fleste succeshistorier om iværksætteri er grundlagt i små byer eller købstæder – tag Grundfos, Danfoss, B&O og Lego. Hvis vi vedbliver at centralisere, risikerer vi, at virksomhederne ansætter udenlandsk arbejdskraft – eller slet og ret flytter til udlandet.

Konsekvensen bliver, at vi mister vores produktionsindustri, fordi udlændingene tager kundskaberne med sig, når de rejser hjem, og vigtig håndværksmæssig kunnen, der måske er opbygget over generationer, går tabt.

Gymnasierne er bedst

Gymnasierne i provinsen er bedst til at uddanne eleverne – først på plads 23 kommer et hovedstadsgymnasium. Det er også i provinsen, at frafaldet blandt eleverne er mindst. Vel fordi det for de mange mønsterbrydere i provinsen gælder om at vise, at man godt kan. De stærke lokalsamfund er forpligtende fællesskaber, hvor forventningerne til de unge også er skarpere. Man får ikke noget forærende.

Det er symptomatisk, at de unge på provinsuniversiteterne gennemfører studierne relativt hurtigt.

Væksteventyret i Esbjerg

Tag Esbjerg som eksempel på vækst. Det er stadig en ung by; rå og usentimental, men med sin egen barske skønhed – og så er der masser af ledige stillinger for ingeniører, økonomer og jurister og inden for sundhedssektoren.

En københavner vil typisk hellere gå på dagpenge end at flytte til Esbjerg, hvor jobbet er.

Poul Nyrup Rasmussen, der som bekendt stammer fra Esbjerg, har sammenlignet byen med New York. Det er måske lige lovlig flot – men rigtigt er det, at Esbjerg har en fandenivoldskhed og et drive som ingen anden dansk by.

I 1990’erne var der henved 700 fiskekuttere i Esbjerg Havn. I dag er der omkring en halv snes.

Til gengæld har Esbjerg de seneste år oplevet et nyt væksteventyr: 200 virksomheder i byens offshoreindustri, Esbjerg fik ordren til bygning af kedler og ovne til Amagerforbrændingen med 4.600 nye stillinger, og med energiaftalen fra 2012 blev Horns Rev III ud for Esbjerg prioriteret med 7.000 nye arbejdspladser til den vestjyske vindmølleindustri.

Stereotyper skabt i København

I virkeligheden er den største forhindring for at genskabe sammenhængskraften i Danmark de forestillinger, fordomme og stereotyper, som eksisterer i København om provinsen.

De unge, kække københavnere har været i Prag og Spanien, måske i Kina og New York. Men de har næppe været i Esbjerg. Og de få, der måtte have taget turen til vesterhavsbyen, siger som John i Erik Clausens film ”Frihed på prøve”: »Jeg tager tilbage til Vesterbro – det her Jylland, det er sgu for vildt for mig«.

I modsætning til fx amerikanerne er vi umådelig lidt mobile. Mange statsansatte har den forestilling, at man slet ikke kan flytte. Og da bestemt ikke fra København. En københavner vil typisk hellere gå på dagpenge end at flytte til Esbjerg, hvor jobbet er.

Myter trives på film og i litteratur

Myterne om provinsen som ”dødens gab” bæres oppe af litteraturen og film, der skildrer tilværelsen uden for Valby Bakke som træls, trøstesløs og sølle, fx Knud Romers roman ”Den som blinker er bange for døden” eller filmen ”Frygtelig lykkelig”.

Danmark har ikke været så centraliseret siden enevælden. Derfor er det glædeligt, at den nye regering nu tager fat på udflytning af arbejdspladser til provinsen. Også fordi de mange statsansatte vil give bonusgevinster i form af flere job i bolig- og detailhandelen, gang i forenings- og kulturliv og flere børn i lukningstruede skoler.

Forhåbentlig lader regeringen det ikke blive ved snakken.

Læs også
Annonce