*

Politik
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

0

Disse kommuner skovler selskabsskatten ind

Der er markant forskel på, hvor mange penge kommunerne modtager via selskabsskat. Se hvem der modtager mest og mindst her.

Foto: Lærke Posselt

Hvert år afleverer de danske virksomheder samlet set milliarder af kroner til kommunerne via selskabsskat. I 2013 modtog kommunerne cirka 4,3 milliarder i indtægt, det viser tal fra Danmarks Statistik.

Men der er markant forskel på top og bund, når det drejer sig om, hvilke kommuner der modtager flest selskabsskattekroner per indbygger.

Ifølge Kommunernes Landsforening og Dansk industri skyldes de store forskelle i høj grad den enkelte kommunes geografiske placering, kvaliteten af infrastruktur og mængden af kvalificeret arbejdskraft.

Men begge organisationer peger samtidig på, at det der kendetegner de kommuner, der opnår de største indtægter via selskabsskatten, er politisk vilje til at føre god dialog mellem kommunen og det lokale erhvervsliv, kort sagsbehandlingstid samt jobcentrenes evne til at tiltrække og uddanne arbejdsstyrken.

Disse fem kommuner modtager mest selskabsskat per indbygger:

  1. Billund Kommune (6.071 kroner per indbygger)
  2. Gladsaxe Kommune (5.166 kroner per indbygger)
  3. Ballerup Kommune (4.874 kroner per indbygger)
  4. Glostrup Kommune (3.233 kroner per indbygger)
  5. Kalundborg Kommune (3.154 kroner per indbygger)

Bevæg musen over hver enkelt kommune for at se, hvor meget kommunen forventer at modtage i selskabsskat i år 2014. Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet.

DI: Tilfældighed og gode politiske rammer skaber de største indtægter

”Den kommunale indtægt på selskabsskat afspejler groft sagt kommunernes evne til at skabe gode rammer for etablering af private arbejdspladser. Her kan der selvfølgelig være et element af tilfældighed over det, ligesom geografi også spiller ind,” mener Jacob Bræstrup, der er skattepolitiskchef hos Dansk Industri.

Men ifølge DI skal der dog alligevel mere end tilfældigheder til, når det drejer sig om at opnå store indtægter gennem selskabsskatterne.

”På den anden side er der også en betydelig konkurrence kommunerne i mellem, der er jo mange alternativer til, hvor man kan placere sin virksomhed,” siger Jacob Bræstrup og fortsætter:

”I Region Hovedstaden er der eksempelvis mange kommuner på et mindre geografisk område, og virksomhederne kan derfor vælge mellem mange alternativer, når der skal træffes beslutning om, hvor forretningen skal placeres.”

Kommunernes Landsforening bakker op om holdningerne fra Dansk Industri.

"Det helt afgørende er, at der er en god dialog mellem kommunen og erhvervslivet. De kommuner, der er rigtig gode, de gør jo alt for at skabe de bedste rammer for virksomhederne gennem en målrettet dialog om virksomhedernes behov,” siger Morten Mandøe, der er cheføkonom hos Kommunernes Landsforening.

Derudover fremhæver KL også kommunernes evne til kunne tiltrække den relevante arbejdskraft som særlig vigtig.

"Samtidig arbejder de målrettet med at tiltrække relevant arbejdskraft og jobcentrene fokuserer på at sikre det rette match med virksomhedernes behov," mener Morten Mandøe.

DI: Omfordeling gør kommunerne mindre erhvervsvenlige

Selvom nogle kommuner modtager mere selskabsskat, så er det ikke alle midlerne, der havner i de pågældende kommunernes egne pengekasser.

Den såkaldte udligningsordning betyder nemlig, at de kommuner, som modtager mest i selskabsskat skal aflevere en del af beløbet til de kommuner, der modtager mindre.

”Incitamentet til at være erhvervsvenlig svækkes ved den eksisterende udligningsordning, som betyder, at kommuner, der modtager indtægter via selskabsskatten, der ligger over gennemsnittet, skal aflevere halvdelen af de penge til andre kommuner. Det giver en for stor gevinst ved at tiltrække skatteborgere frem for arbejdspladser,” mener Jacob Bræstrup fra Dansk Industri.

Hvis en kommune modtager mere i selskabsskat per indbygger end gennemsnittet, skal halvdelen af ekstraindtjeningen omfordeles.

”Risikoen er, at nogle kommuner lukrerer på, at nabokommunen er erhvervsvenlig og tiltrækker arbejdspladser - mens den givne kommune i stedet for at skabe gode rammer for erhvervslivet, tiltrækker de borgere, der betaler kommuneskat af deres løn,” siger Jacob Bræstrup.

Kommunernes Landsforening vil ikke tage stilling til, hvorvidt udligningsordningen svækker kommunernes incitament til at være erhvervsvenlige.

DI mener, at incitamentet for at lave gode politiske vilkår forsvinder, når udligningen finder sted. Hvad mener KL om det?

"KL har principielt ikke nogen holdning til udligningsniveauet, og det skyldes jo at det handler om fordelingen af midler mellem kommuner,” siger cheføkonom Morten Mandøe og fortsætter:

"Når det er sagt, så er der generelt højere udligning både på indkomstskat og ejendomsskatter, hvor udligningsniveauet typisk er 80-90 procent end niveauet for selskabsskatten, der jo har et udligningsniveau på 50 procent.”

Selskabsskatten udgør i dag 23,5 procent af virksomhedernes skattepligtige indkomst, mens den fra og med 2016 vil udgøre 22 procent.

BRANCHENYT
Læs også