*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om Finans Persondatapolitik
0

Clinton og Trumps skatteplaner skræmmer Wall Street

En sjælden konsensus mellem de to amerikanske præsidentkandidater Hillary Clinton og Donald Trump omkring lukningen af et skattehul bekymrer pengemændene på Wall Street i New York, der frygter, at en stigende populistisk tendens i valgkampen går ud over selskaberne.

Politik

Det skriver Financial Times.

Mindre end tre uger før de første primærvalg begynder i staten Iowa, er der opstået en usædvanlig enighed blandt kandidater fra begge partier. Således er Hillary Clinton og Bernie Sanders enige med Donald Trump og Jeb Bush om, at en lempelig skatteregel, der har en værdi af mange mia. dollar, bør sløjfes.

Toplobbyist for interesseorganisationen US. Chamber of Commerce Tom Donohue er ikke imponeret over budskabet.

- Jeg plejede at kalde optakten til valget for tossetimen, men givet retorikken og forslagene, som vi har været vidne til fra begge partier, er det ikke tosset, det er virkelig alvorligt og nogle gange lidt skræmmende, siger Tom Donohue til Financial Times.

Skattefordelen, som af nogle bliver kaldt et skattehul, handler om den relativt lave skat, som pengemænd på Wall Street betaler af deres indkomst fra værdipapirhandel, i forhold til hvad andre arbejdstagere betaler. Der kan således være et spænd på op til omkring 20 pct. på, hvad eksempelvis en sygeplejerske betaler i skat, og hvad en bankmand, der tjener penge på længerevarende kapitalgevinster, betaler.

Læs også
Annonce
Annonce