*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om Finans Persondatapolitik
Annonce
0

Kristian Jensen til velpolstrede kommuner: Sæt skatten ned

Kommunerne med de største opsparinger skal skrue ned for skatter og afgifter, mener finansminister Kristian Jensen (V). KL er ikke helt afvisende over for idéen.

Politik
Finansminister Kristian Jensen (V) opfordrer kommuner med bugnende pengekasser til at skrue ned for skatten. Foto: Jens Henrik Daugaard

Kommunernes pengekasser bugner i et sådan omfang, at det er på tide at sætte kommuneskatten ned.

Det er med det budskab, finansminister Kristian Jensen (V) torsdag rejser til Kommunaløkonomisk Forum i Aalborg, hvor regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) hvert år opridser deres positioner forud for forårets forhandlinger om kommunernes økonom, skriver Berlingske.

Kommunernes kassebeholdninger er samlet set vokset fra 24,7 mia. kr. i 2009 til 39,5 mia. kr. i 2016, viser de nyeste tal fra Økonomi- og Indenrigsministeriet, hvilket i gennemsnit svarer til 6.900 kr. for hver eneste dansker. Der er dog stor forskel på graden af kommunernes polstring.

Her er de 10 rigeste og fattigste kommuner

De 10 kommuner med mest opsparing:

* København: 9,15 milliarder kroner.

* Aarhus: 1,79 milliarder kroner.

* Vejle: 1,18 milliarder kroner.

* Frederiksberg: 1,13 milliarder kroner.

* Odense: 1,03 milliarder kroner.

* Gladsaxe: 907 millioner kroner.

* Esbjerg: 849 millioner kroner.

* Tårnby: 801 millioner kroner.

* Sønderborg 774 millioner kroner.

* Silkeborg 771 millioner kroner.

De 10 kommuner med mindst opsparing:

* Læsø: 4 millioner kroner.

* Samsø: 16 millioner kroner.

* Fanø: 24 millioner kroner.

* Lolland: 42 millioner kroner.

* Hørsholm: 46 millioner kroner.

* Vordingborg: 49 millioner kroner.

* Kerteminde: 52 millioner kroner.

* Ærø: 58 millioner kroner.

* Langeland: 70 millioner kroner.

* Vesthimmerland: 77 millioner kroner.

Kilder: Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal og Berlingske.

Samlet set har kommunerne fået flere indtægter end forventet blandt andet på grund af fremgangen i beskæftigelsen, forklarer Kristian Jensen i et interview med Berlingske.

»Kommunerne har valgt at holde indtægterne i kassen i stedet for at sænke grundskylden eller kommuneskatten. Vi har en meget, meget stor likviditet i øjeblikket, og der er ikke udsigt til, at kommunerne får større frihedsgrader til at øge deres forbrug, for det er den måde, vi styrer den offentlige sektor på,« siger han og fortsætter:

»Derfor er det gode spørgsmål til en række af landets kommuner: Skal vi blive ved med at opkræve lige så meget fra erhvervslivet, grundejerne og lønmodtagerne, som vi har gjort hidtil? Jeg ser gerne, at kommunerne sætter deres skatter eller afgifter ned.«

Kristian Jensen peger specifikt på, at det er mest oplagt at skrue ned for indtægterne fra skatter og afgifter i kommunerne med de største opsparinger. Han afviser desuden blankt, at de kan bruge flere penge på velfærd.

»I 2017 får vi stort set fuld beskæftigelse, og hvis vi oveni den situation siger, at nu skal den offentlige sektor udvide og bruge flere penge, risikerer vi at overophede dansk økonomi. Mit fremmeste ansvarsområde er at sørge for, at dansk økonomi holder sig på sporet, så der bliver ikke åbnet for, at kommunerne kan bruge flere penge end det, der aftales i økonomiforhandlingerne,« siger Kristian Jensen.

Det er den enkelte kommune, der selv fastsætter kommuneskatten inden for de rammer, KL og Finansministeriet forhandler sig frem til, og i 2017 er den gennemsnitligt på 24,9 pct.

KL-formand Martin Damm (V), der også er borgmester i Kalundborg, tygger lidt på finansministerens opfordring. Han er hverken helt modtagelig eller helt afvisende.

Han påpeger, at den samlede likviditet er ujævnt fordelt mellem landets 98 kommuner. Og at en række kommuner er afhængige af det årlige likviditetstilskud på 3,5 mia. kr. Omvendt viser Økonomi- og Indenrigsministeriets tal, at der især i den østligste ende af landet og omkring hovedstaden er velpolstrede kommuner. Der finder man typisk også store anlægsprojekter, som pengene i kommunekasserne er lagt til side til.

Eksempelvis har København en opsparing på 15.500 kr. pr. indbygger, mens Lolland Kommune ligger lavest med 980 kr. på opsparingen for hver borger.

Omvendt anerkender KL-formanden, at der ud af den samlede likviditet er frie penge i den forstand, at kommunerne kan sænke kommuneskatten, hvis viljen er der. Små skridt tages også i den retning, i og med at 22 kommuner ifølge KL sænker skatten i 2017 med samlet set 160,5 mio. kr.

»Finansministeren har på den måde ret i sin argumentation: Den kommune, som har rigelig likviditet og i øvrigt ikke har bundet den op på anlægsprojekter, skulle i bund og grund overveje, om den ikke har for høj en skat. For det er jo ikke nogen bank,« siger Martin Damm til Berlingske.

Læs også