*

Privatøkonomi
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

0

Mange tager kviklån: Efter en måned går det galt

Firmaer, der tilbyder hurtige forbrugslån, tjener penge på ikke at kreditvurdere kunder ordentligt, lyder kritikken.

Lån per sms eller lån, der kan tages hurtigt i butikken, bliver stadig mere populære. Foto: Sebastian Buur Gunvald

Danskerne optager kviklån som aldrig før og bruger de fleste af pengene på tøj, elektronik, møbler og fornøjelser.

I 2010 valgte 7.420 danskere at optage kviklån for i alt 37 mio. kr. I fjor var beløbet steget til 436 mio. kr. fordelt over 61.000 kviklånsbrugere, viser en rapport fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Men når lånet skal betales tilbage, kommer mange i problemer. Rapporten fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen konstaterer, at hver fjerde låntager overskrider sin betalingsfrist med 30 dage eller mere, og at 14 pct. af kviklånene bliver sendt til inkasso.

Samtidig vurderes det, at kviklånsudbyderne henter næsten en tredjedel af deres omsætning fra forlængelser og afdragsordninger – altså fra kunder, der ikke tilbagebetaler deres lån i tide.

Det får nu Forbrugerrådet Tænk til igen at kritisere de firmaer, der lever af at udbyde kviklån til danskerne.

»Det er en usympatisk forretningsmodel, fordi de tjener penge på ikke at kreditvurdere kunder ordentligt. Den omkostning sparer man væk til fordel for tårnhøje renter og gebyrer, velvidende at det bringer nogle i økonomisk uføre,« siger cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk, Morten Bruun Pedersen.

Kviklån er forbrugslån med lavere lånebeløb, kortere løbetid og højere renter end traditionelle forbrugslån. Typisk løber de over en periode på 30 dage, men mange låntagere må forlænge lånene, når tilbagebetalingsfristen er nået, eller indgå afdragsordninger for at komme ud af deres gæld.

De mange forlængelser, misligholdelser og inkassosager indikerer, at en del låntagere får tildelt et lån, selvom de ikke kan tilbagebetale det inden for løbetiden, hedder det sig i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport, der udkom i maj.

Ifølge Forbrugerrådet Tænk illustrerer rapporten, at kviklånsudbyderne foretager »en kold beregning,« der er baseret på, at man taber lidt på nogen, men tjener rigeligt på andre.

Men det er direkte usandt, mener Ferratum, der tilbyder kortfristede forbrugslån.

»Det er ikke den største hemmelighed, når man driver bank, at den største indtjening er på renter og gebyrer, men vi låner ikke forsætligt penge ud til nogen, der åbenlyst ikke kan betale tilbage, ligesom vi ikke holder kunder ”kunstigt i live” ved at give nye lån,« siger Mikkel Winston, direktør for Ferratum i Norden.

Han peger på, at kviklånsudbydere er omfattet af en række regler – bl.a. Datatilsynets – der forhindrer firmaerne i at indhente alle relevante oplysninger om låntager. Den mængde af data, man kan få belyst, er begrænset af lånebeløbets størrelse, fremhæver Mikkel Winston, og Ferratum udlåner typisk mindre beløb.

Derfor bliver kreditvurderingen alt andet lige sparsom sammenlignet med bankernes praksis.

De hurtige forbrugslån er mest populære blandt de 20-29-årige, og selvom de optages af både studerende og folk i arbejde, er det især folk uden for arbejdsmarkedet, der optager lånene. Det viser en omfattende spørgeundersøgelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Tendensen til at optage kviklån er større blandt forbrugere med en dårligere privatøkonomi, og de hurtige kontanter bruges primært til at købe elektronik, tøj, møbler eller fornøjelser. En lille andel bruges på mad, regninger eller afdrag på anden gæld.

For næsten 40 pct. af kviklånstagerne ender lånet med at være dyrere end forventet, og lige så mange fortryder, at de har optaget det. Det indikerer, at kviklån i høj grad bruges til impulskøb uden større overvejelser om pris og konsekvens, konkluderer Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der også hæfter sig ved, at mange forbrugere ikke kan gennemskue den megen information om kviklåns omkostninger, f.eks. debitorrente, kreditomkostninger og AOP (årlige omkostninger i procent).

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderer, at forbrugerne som helhed betalte mindst 140 mio. kr. i samlede kreditomkostninger i 2014 for at låne godt 436 mio. kr.

Når en stor andel af kviklånstagere vælger at forlænge deres lån, er det dog ikke ensbetydende med, at de har dårlig økonomi, mener Mikkel Winston. Ferratum har ikke større tab på de kunder, der vælger at forlænge lån, end de kunder, der ikke vælger at forlænge lån, pointerer han.

»Vi laver maksimum tre forlængelser, og det er ikke muligt at optage nye lån til at indfri det gamle. Vi bruger heller ikke afdragsordninger, og har man ubetalte lån et andet sted, giver vi heller ikke kredit,« siger Ferratum-direktøren.

Tidligere i år valgte regeringen at skride til handling over for den voldsomme vækst i kviklån og foreslå en tvungen betænkningsperiode på 48 timer, fra forbrugeren beder om kviklånet, til det rent faktisk udbetales.

På baggrund af den store virak om forbrugslånene opfordrer Ferratum til dialog med blandt andre Forbrugerrådet Tænk, der mener, at der bør indføres et prisloft over kviklån.

BRANCHENYT
Læs også