*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om Finans Persondatapolitik
Annonce
0

Boligejere får midlertidig ekstraregning

Fastfrysning af grundskyld træder først i kraft i andet halvår.

Privatøkonomi
Beslutningen om at fastfryse grundskylden i 2016 er en del af finanslovsaftalen. Foto: Colourbox

Boligejere i en lang række af landets kommuner skal betale for meget i grundskyld i første halvår af 2016.

Det skyldes, at fastfrysningen af grundskylden, som er en del af finansloven, først bliver indregnet i boligejernes skatteopkrævning i årets andet halvår.

Således får boligejere i 26 kommuner en ekstraregning på 500-1.500 kr., viser beregninger, som Nordea Kredit har lavet for Finans.

»Den overskydende grundskyld bliver kompenseret i form af en mindre skatteopkrævning i andet halvår, så det er kun i tid - og ikke penge - at boligejerne bliver snydt,« siger boligøkonom i Nordea Kredit Lise Nytoft Bergmann.

Den indefrosne grundskyld træder først i kraft i andet halvår, fordi det »af tidsmæssige årsager« ikke har været muligt at tage højde for den allerede nu. Det oplyser Skatteministeriet i en pressemeddelelse.

Alle boligejere skal derfor betale grundskyld, som om den reelt ikke var fastfrosset. Til gengæld får de nedsat deres grundskyld i andet halvår, så regnestykket i sidste ende går op.

»For de færreste boligejere får det altså en reel betydning, udover at budgettet bliver en smule strammere i første halvår. Og kan man ikke klare en ekstraregning på 500-1.500 kr., sidder man nok også for stramt i det i forvejen,« siger Lise Nytoft Bergmann.

Beslutningen om at fastfryse grundskylden i 2016 er en del af finanslovsaftalen, som blev indgået af Venstre, Dansk Folkeparti, De Konservative og Liberal Alliance i fjor.

Fastfrysningen koster statskassen 570 mio. kr.

Læs også