*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om Finans Persondatapolitik
0

Sådan kan du spare penge i 2016

Alt for mange danskere har et dårligt overblik over deres økonomi, mener økonom.

Privatøkonomi
Det kan være uoverskueligt at lægge budget og holde det ved lige. Men det er godt givet ud, lyder det.

Med få justeringer i hverdagen kan man gøre 2016 til et billigere år end 2015 – og potentielt spare tusindvis af kroner.

Det mener forbrugerøkonom i Nordea, Ann Lehmann Erichsen, der opfordrer flere danskere til at tage deres økonomi alvorligt og finkæmme de enkelte poster i budgettet.

»Det gælder om at finde ud af sine behov og lave dyre vaner om til billigere vaner. Næsten halvdelen af danskerne ved ikke, hvor meget de sidder for om måneden, eller hvordan deres forbrug er skruet sammen. Det er lidt skræmmende,« siger Ann Lehmann Erichsen, der undersøgte fænomenet i september i fjor.

Her fandt hun, at mange ikke kan svare på, hvad de har at gøre godt med hver måned, og hvad de reelt bruger deres penge på. Og det er giftigt, mener forbrugerøkonomen.

»Læg et budget og sørg for at opdatere det jævnligt. Så kan du se dine faste udgifter og gennemgå dem én ad gangen. Der er ikke nødvendigvis penge at spare, men det er vigtigt med et overblik. Især fordi mange faste udgifter formentlig er steget ved nytår,« siger Ann Lehmann Erichsen.

Sammen med den offentlige forbrugerportal, Forbrug.dk, anbefaler hun, at man bl.a. kigger på følgende:

  • Bruger du alle de tv-kanaler og streamingtjenester, du betaler for? Er der en billigere løsning, som stadig opfylder dine behov?
  • Bruger du din taletid, dit dataforbrug og dine sms’er på mobilen? Eller passer et andet abonnement bedre til dig?
  • Får du brugt dit fitnessabonnement eller ej?
  • Er der en gevinst gemt i dit bredbåndsabonnement? Har du brug for alle de mbit, du betaler for, eller kan du nøjes med mindre?
  • Kan du genforhandle aftaler om lån og kassekredit i banken og dermed få f.eks. en lavere rente? Kan andre banker tilbyde dig noget bedre?
  • Har du den rigtige forsikring? Er du på over- eller underforsikret? Og kunne der være en idé i at skifte selskab?

Gode råd til madbudgettet
  • Undgå madspild. Frys evt. mindre rester ned og tø flere pakker op en dag.
  • Køb varer i sæson. Undgå agurk og tomat om vinteren – vælg noget andet.
  • Lav mad fra bunden. Lav din egen pizza frem for at købe den. Bag dit eget brød (og dine egne kager). Brød fylder meget i ethvert budget, men det, du selv bager, koster dig kun omkring 1/10 af det købte.
  • Brug mere grønt. Frosne grøntsager er lige så gode som friske grøntsager. Brug også rodfrugter og traditionelle grøntsager som kål, løg m.m.
  • Brug mindre kød. Tjek de billige udskæringer, der skal koge eller stege længe.
  • Udnyt tilbud og køb ind de billige steder. Tjek nye supermarkeder ud. Ikke to supermarkeder er ens, de kan noget forskelligt. Nogle er meget billige med basisvarer, som rengøringsmidler køkkenruller o.l. Find din favorit og køb stort ind af de ting engang imellem. Du kan sagtens skifte mellem at handle forskellige steder hen over en måned, alt efter hvad du er ude efter.
  • Drop fastfood. Det er en meget dyr måde at blive mæt på.
  • Lav en madplan. Så slipper du for madspild og køber kun det, du skal bruge. Husk, at en madplan er en investering, som kommer tilbage igen og igen. Madplaner kan genbruges, og du bestemmer selv hvor ofte.
  • Saml dine indkøb til én eller to gange hver uge. Det vil spare dig både tid og penge. Vi ved, at vi lader os friste i butikken og kommer hjem med mere end planlagt.
  • Tjek tilbud – og gør det nemt for dig selv. Alle tilbudsaviser findes på nettet eller som apps. Hvis du bruger meget af bestemte varer, så køb ind i store mængder, når de er på tilbud.
  • Lav de billige retter. Lav æbleflæsk, når naturen bugner med æbler, og hvad blev der af forloren hare, farsbrød og kartoffelsuppe?
  • Tjek supermarkedernes ”private labels.” Når du ser kritisk på alle varerne i dit køleskab, vil du opdage, at mange af de madprodukter, du bruger, findes i en billigere version som supermarkedernes egne ”private labels.”

Et andet sted, man kan sætte ind, er på madvanerne. Det kunne være klogt at droppe de daglige besøg på tanken og i stedet smøre en madpakke. Eller brygge kaffen selv og tage den med sig i en termokop frem for at købe den på den lokale kaffebar.

Desuden er der penge at spare, hvis man bruger en madplan, handler én gang om ugen og laver større portioner, som kan fryses ned.

»Omkring halvdelen af danskerne køber ind flere gange om ugen, og nærmest hver gang bliver de fristet til at købe varer, de ikke har brug for. Overvej også, om det giver mening at køre fra supermarked til supermarked for at spare en femmer på osten. Tid er penge,« siger Ann Lehmann Erichsen.

Hun opfordrer til, at man holder øje med kilo- og literpriserne i supermarkedet og tager notits af de nederste hylder. Her står de billigste produkter oftest.

Finans Briefing giver dig hver dag alle de mest interessante nyheder, eksklusivt udvalgt af vore redaktører og leveret til din indbakke. Tilmeld dig her og styrk overblikket.

Læs også
Annonce
Annonce