*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om Finans Persondatapolitik
0

Nu får pensionister en genvej til afdragsfrie lån

Kravene til ældre og pensionister er lempet i ny bekendtgørelse.

Privatøkonomi
Tegning: Niels Bo Bojesen

Ældre og pensionister får nu en genvej til afdragsfrie lån. Det sker med en ny bekendtgørelse, der trådte i kraft i november sidste år.

Det er den bekendtgørelse, der fastslår, at vi nu skal have minimum 5 pct. i udbetaling for at kunne købe en bolig. Men bekendtgørelsen indeholder også en række oversete lempelser.

Som udgangspunkt må et realkreditinstitut kun give et flekslån eller et afdragsfrit lån til boligejere, der kan klare at betale et 30-årigt lån med afdrag. Den bestemmelse har ramt flere ældre, der er på vej mod pensionsalderen. Deres pension er så lav, at de ikke skønnes at kunne betale den krævede ydelse.

Men for dem er der nu en genvej til flekslån og afdragsfrie lån. For det er muligt at fravige den bestemmelse, hvis lånet optages til det, man betegner som »nedsparingsformål.« Nedsparing betyder, at man optager lån i friværdien i sin ejendom. Lånet bruges til forbrug.

Hvad er nedsparing?
  • Nedsparing betyder, at man optager et lån i den friværdi man har i sin faste ejendom. I stedet for at bruge pengene på boligen, bruges de til f. eks. forbrug, ny bil, tilskud til pensionen, arveforskud eller andet.
  • Lånet kan indrettes på en sådan måde, at der ikke afdrages og hvor renter betales af låneprovenuet.
  • Nedsparing bruges primært af ældre boligejere.

Eneste krav til boligkunderne er, at deres realkreditgæld ikke overstiger 60 pct. Den normale lånegrænse er ellers 80 pct.

»Ved vurderingen af lånegrænsens størrelse bør der tages udgangspunkt i en belåningsgrænse på 60 pct., når lånet ydes med sikkerhed i en ejerbolig, hedder det i bekendtgørelsen. Men også 60 pct. grænsen kan overskrides:

»Denne lånegrænse kan dog fraviges på baggrund af en individuel vurdering,« hedder det bl.a.

Reglerne i bekendtgørelsen giver god mening, mener man i Nordea Kredit.

»Den nye bekendtgørelse giver os mulighed for, at vurdere pensionisternes økonomi mere individuelt, i stedet for kun at tage udgangspunkt i, om den pågældende pensionist er i stand til at servicere et fast forrentet lån med afdrag. Det hilser vi velkommen og tror det vil komme mange pensionister til gode, der gerne vil blive i deres bolig, men hvor de vil have svært ved at blive kreditgodt på normale lånevilkår,« siger boligøkonom i Nordea Kredit Lise Nytoft Bergmann.

En maksimal belåningsgrad på 60 pct. er en god tommelfingerregel, mener hun. Men det er samtidigt vigtigt at huske på, at reglen også skal opfyldes, selv om boligpriserne falder.

»Det kan derfor være en god idé, at pensionisterne nedbringer deres gæld til et stykke under de 60 pct., hvis de ønsker en højere sikkerhed for at få forlænget deres afdragsfrihed. Derved vil der være plads til, at boligpriserne kan falde, uden af de af den grund pludselig står i en situation, hvor kravet om en maksimal belåningsgrad på 60 pct. ikke længere opfyldes.«

Lise Nytoft Bergmann understreger, at det ikke gør noget, at belåningsgraden kommer over de 60 pct., så længe den afdragsfrie periode løber, men det er vigtigt, at betingelsen er opfyldt, når afdragsfriheden skal fornyes.

Læs også
Annonce