*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om Finans Persondatapolitik
Finans
0

Send dine pensionsordninger på auktion

Mange danskere har ikke overblik over deres private pensioner. Flere søger nu hjælp.

Privatøkonomi
Der er alt for meget fokus på sammenligninger af afkast. Afgørende for afkastet på en pensionsordning er at holde omkostningerne ned, mener pensionsmæglerne fra Aon Private Consulting. Foto: Richard Drew

Pensionsformuerne fylder så meget i danskernes økonomi, at flere og flere får behov for at få uvildige øjne til at se på dem. For i takt med, at formuerne vokser, øges også kompleksiteten. Den stigende interesse mærkes tydeligt hos Aon Private Consulting (APC), der har specialiseret sig i pensionsrådgivning til private.

På få år er antallet af private kunder vokset til knap 7.000, der nu har en pensionsformue på 11 mia. kr. forvaltet via APC.

1. oktober åbnede APC yderligere en filial i Aarhus, og på et år er antallet af medarbejdere øget fra 30 til 50. Den primære målgruppe er danskere med private pensioner. Kunderne, der i dag vælger APC, har en pensionsformue på gennemsnitligt 1,1 mio. kr.

»Det er ikke kun private banking-kunder, vi går efter, men private med en pension på over 400.000 kr. De har ikke mulighed for at få de rabatter, som kan fås via arbejdsmarkedspensionerne, og som vi kan forhandle hjem,« siger marketingdirektør i APC, Søren Hyldgaard.

Hvem er Aon Private Consulting?
  • Aon Private Consulting (APC) er en del af Aon, som er verdens største forsikrings- og pensionsmægler med ca. 65.000 medarbejdere.
  • APC har kontorer i København og Aarhus.
  • Selskabet har i dag en pensionsformue på 11 mia. kr. under forvaltning. Formuen er vokset støt de senere år.
  • APC henvender sig til folk med private pensioner. De kan normalt ikke få de samme rabatter, som de får ved arbejdsmarkedspensioner.
  • I samarbejde med kunden finder APC en risikoprofil, og ud fra den vælges det selskab, der sikrer de bedste betingelser.
  • Fokus er på at holde omkostningerne så langt nede som muligt.

APC fungerer som pensionsmæglere. Det vil sige, at selskabet i første omgang afdækker en risikoprofil med kunden. Derefter sikrer et særligt udviklet it-system, at APC gennemgår markedet for kunden for at finde de laveste omkostninger på ensartede produkter blandt de etablerede pensionsselskaber.

I øjeblikket sender APC  hver uge 14.000 breve ud til mulige kunder. Henvendelserne er målrettet folk i aldersgruppen 40 til 69 år med et pensionsdepot over 400.000 kr. Der skal være tale om en flytbar pension og altså ikke en arbejdsmarkedspension, der typisk er bundet til et selskab via overenskomsten samt indeholder en række forsikringer.

Selskabet afholder ca. 200 kundemøder om ugen, og ca. halvdelen tager ifølge Søren Hyldgaard imod tilbuddet om at blive kunder hos APC.

»Jo flere kunder, vi får, desto lavere omkostninger kan vi forhandle os frem til og på den måde sikre, at vores kunders omkostninger altid er konkurrencedygtige,« siger Søren Hyldgaard.

Det er ikke sikkert, at kunden behøver skifte selskab, men det sker ofte.

Søren Hyldgaard, marketingdirektør, Aon Private Consulting

To år inden kunderne skal på pension, kontaktes de af APC, så de kan aftale, hvordan udbetalingen skal foregå og hvorledes dette sker på den mest optimale måde.

»Det er ikke sikkert, at kunden behøver skifte selskab, men det sker ofte. Afgørende er, at vi kan sikre kunden de bedste forudsætninger for den højeste pensionsopsparing, og det klares ikke kun ved at vælge risiko, men i høj grad ved at minimere omkostningerne. Her er der mange penge at hente,« mener Søren Hyldgaard.

Reelt overvåger APC pensionsmarkedet for kunden, og kommer der produkter med lavere omkostninger, så anbefales kunden at flytte produkt.  Indtjeningen kommer primært fra den rabat, som forhandles hjem.

»Man kan sige, at vi deles om gevinsten. Men udgangspunktet er, at vi skal skabe værdi for kunden – i forhold til de omkostninger, der betales, og ydelser, der leveres. Det er vores berettigelse,« siger Søren Hyldgaard.

De fleste lader blot deres pension stå passivt indtil pensionsalderen, men hos APC skanner man hver ordning en gang om måneden for at tjekke, om den er placeret til optimale vilkår.

Kunder hos APC kan til enhver tid med en måneds opsigelse opsige deres aftale og igen selv overtage styringen af pensionen.

Læs også
Annonce
Annonce