*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om Finans Persondatapolitik
Annonce
0

Dyrere for boligejere at have F5-lån i Nordea Kredit

Nye regler får for første gang mærkbare konsekvenser for boligejerne ved en fleksauktion.

Privatøkonomi
Der er forskel på, hvor meget et F5-lån koster i de forskellige realkreditinstitutter. Foto: Kim Nielsen

Kunder i Nordea Kredit kommer til at betale mere for at have et F5-lån end kunder i Nykredit og Realkredit Danmark.

Kunderne rammes af, at den obligationsserie, som Nordea Kredit udsteder, er så lille, at den ikke er attraktiv for investorerne.

Mest attraktiv er obligationer, der har klassificeringen 1B. Det har F5-obligationerne i Nykredit og Realkredit Danmark. Nordea Kredits er havnet i kategorien "non compliant." Den type obligationer kan bla. ikke købes af de udstedende banker, så dem er der ikke så meget rift om.

I det konkrete tilfælde betyder det, at renten på F5-lånet i Nordea Kredit bliver 0,93 pct. de kommende fem år. Renten i Realkredit Danmark er 0,77 pct. altså 0,16 pct. point lavere. Nordea Kredit er ramt af at følge regeringens ønske om at have så mange auktioner som muligt, så instituttet har tre. Realkredit Danmark har to, og det i sig selv giver større serier.

Til gengæld kan Nordea Kredit godt konkurrere med Realkredit Danmark om renten på F1- og F3-lån. Og trods den højere rente på F5-lånet, er flekslån med afdrag stort set lige dyre, uanset om man vælger et F1, et F3 eller et F5-lån. For afdragsfrie lån er regnestykket et lidt andet.

Månedlig ydelse efter skat for et lån på 1 mio. kr. med og uden afdrag med en restløbetid på 29 år.

LåntypeRente i pct.Med afdragUden afdrag
F10,293.410795
F30,493.385850
F50,933.4601.095

Kilde: Nordea Kredit

F3-lånet er med en månedlig ydelse på 3.385 kr. altså 25 kr.. billigere end et F1-lån. Og med en ydelse på 3.460 kr. er F5-lånet tæt på at være lige så billigt som F1-lånet trods den noget højere rente. Forklaringen er kursskæringen på 0,3 point og rabat på bidraget, hvis man vælger flekslån med længere løbetid.

Kursskæringen svarer til en ekstra rente på 0,3 pct., og den rammer F1-lånet hvert år, men kun F3-lånet hvert tredje år og F5-lånet hvert femte år.

Bundrekorden ved en auktion for flekslån blev sat for et år siden, da F1-lån fik en rente på 0,09 pct., F3-lån en rente på 0,17 pct. og F5-lån en rente på 0,40 pct.

Læs også