*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om Finans Persondatapolitik
Finans
0

Danskernes udskældte kviklån bliver nu knap så kvikke

Nyt lovforslag skal dæmme op for den eksplosive vækst i hurtige forbrugslån.

Privatøkonomi
De hurtige forbrugslån, også kaldet sms-lån eller kviklån, bliver stadig mere populære. Foto: Sebastian Buur Gunvald

Danskerne optager kviklån som aldrig før, og det vil regeringen nu have sat en stopper for.

Et nyt lovforslag, som netop er sendt i høring, lægger op til, at der indføres en tvungen tænkepause på 48 timer, når en forbruger ansøger om et kviklån.

Det vil sige, at der skal gå minimum to døgn, fra forbrugeren ansøger om lånet, til at en aftale kan indgås og lånet udbetales.

Tænkepausen skal give forbrugeren tid til at genoverveje det dyre kviklån og eventuelt undersøge alternative lånemuligheder.

»Det er forventningen, at betænkningsperioden vil medføre, at færre forbrugere vil optage kviklån, som de ender med at misligholde for derefter at ende i inkassoforløb med deraf følgende privatøkonomiske konsekvenser,« skriver Justitsministeriet i sit oplæg til lovforslaget.

Baggrunden for lovændringen er en rapport fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som viser, at de omdiskuterede kviklån er i eksplosiv vækst.

I 2010 valgte 7.420 danskere at optage kviklån for i alt 37 mio. kr. Fire år senere var beløbet steget til 436 mio. kr. fordelt over 61.000 danskere.

Kviklån adskiller sig fra traditionelle forbrugslån ved at have kortere løbetid og højere renter. Ofte er lånene ikke mere end en sms eller et klik væk, og de lokker især danskere med en sløj privatøkonomi, viser rapporten fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Den cocktail er så giftig, at hver fjerde låntager overskrider sin betalingsfrist med 30 dage eller mere, og at 14 pct. af kviklånene ender i inkasso.

Faktisk anslås det, at kviklånsudbyderne henter næsten en tredjedel af deres omsætning fra kunder, der ikke tilbagebetaler deres lån i tide.

Forbrugerrådet Tænk har i årevis kritiseret kviklånene og anbefalet en tvungen tænkepause. Desuden vil man have indført et loft over ÅOP (lånets årlige omkostninger i procent), som det f.eks. er tilfældet i Belgien og Finland.

Ifølge Justitsministeriet vil de nye regler få »mindre økonomiske konsekvenser« for kviklånsudbyderne. Lovændringen ventes at træde i kraft den 1. juli 2016.

Du kan læse lovforslaget her og rapporten fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen her.

Læs også
Annonce