*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om Finans Persondatapolitik
0

Tysk frisør gemte på denne tot hår i 49 år: Nu er hårtotten solgt for 235.000 kr.

På en auktion i Dallas skete lørdag en handel af de mere kuriøse.

Privatøkonomi
Denne tot hår er blevet solgt for omkring 235.000 kr. Foto: AP

Hvor meget ville du give for en tot af John Lennons hår?

Det spørgsmål har nok ligeså mange forskellige svar, som der er hårstrå i John Lennons hårtot.

Britiske Paul Fraser mente ifølge Independent, at hårtotten fra Beatles-medlemmet var 35.000 dollars, svarende til omkring 235.000 kr., værd.

Det var i hvert fald det beløb, han bød, da hårtotten lørdag blev sat til salg på en auktion i den amerikanske by Dallas.

Hårtotten har da også næsten 50 år på bagen, da den blev klippet af John Lennons hoved tilbage i 1967 i tyske Hamborg.

Det var den tyske frisør Klaus Baruck, der havde givet John Lennon en klipning i 1967 og havde beholdt hårtotten siden.

»Ifølge vores viden er det her den største tot af Lennons hår, der nogensinde er blevet solgt på en auktion. Den (hårtotten, red.) kan dateres tilbage til et specifikt tidspunkt og sted,« sagde Heritage Auctions, der stod bag auktionen, hvor Lennons hårtot blev solgt, ifølge Independent.

Klipningen fandt sted blot en måned, efter John Lennon og resten af Beatles havde udgivet albummet "Revolver", og Lennons nye frisure skete ifølge Heritage Auctions som forberedelse til rollen i komediefilmen "How I Won the War".

Det er dog ikke første gang, en gang gyldne lokker bliver solgt på en auktion. Independent skriver, at noget af Rolling Stones-forsangeren Mick Jaggers hår blev solgt for næsten 40.000 kr., altså væsentligt mindre end John Lennons hår, i 2013.

Læs også
Annonce
Annonce