*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om Finans Persondatapolitik
0

Sådan kommer danskerne på arbejde - vores egen firhjulede vinder

Bilen er populær, det samme er cyklen, men husk skattefradraget.

Privatøkonomi
Selvom særligt den forrige regering forsøgte at forbedre danskernes brug af offentlige transportmidler, så er bilen fortsat danskernes absolut foretrukne transportmiddel. Foto: Ole Lind

Bilen er en klar nummer et, kvinder benytter oftere offentlig transport sammenlignet med mænd, og medie- og kommunikationsfolk cykler mest.

Det er tre af resultaterne i en undersøgelse, som analysebureauet Epinion har foretaget for konsulenthuset Deloitte.

Her har man undersøgt, hvordan godt 2.000 repræsentativt udvalgte danskere kommer på arbejde, og der er store forskelle mellem både køn og forskellige brancher.

Selvom særligt den forrige regering forsøgte at forbedre danskernes brug af offentlige transportmidler, så er bilen fortsat danskernes absolut foretrukne transportmiddel. Hele 64 pct. svarer i undersøgelsen, at de hyppigt tager den firhjulede på arbejde.

Det stemmer ikke mindst ganske godt overens med det rekordstore danske bilsalg i 2015 og er et tydeligt tegn på, at danskerne ikke ser det nuværende offentlige transportsystem som et attraktivt alternativ.

Faktisk er cyklen med 30 pct. det næstmest populære valg af transportmiddel, når vi skal til og fra arbejde, mens busser, s-tog/metro og tog først følger efter den tohjulede.

Endelig er det værd at bemærke, at mens flere mænd end kvinder (66 pct. mod 61 pct.) tager bilen, så bruger langt flere kvinder cyklen eller den offentlige transport.

En undersøgelse fra efteråret 2015 viste i øvrigt, at mange cyklister ikke var klar over, at der også var et skattemæssigt fradrag at hente, hvis man cykler til arbejde.

For at få fradraget skal transportvejen mellem hjem og arbejde og tilbage igen overstige 24 km i alt. Har man eksempelvis 20 km til arbejde, så er der omtrent 7.000 kr. at hente i skattefradrag om året.

Det havde 7 af 10 danskere dog aldrig hørt om, viste undersøgelsen, der ligeledes havde Deloitte som afsender.

»Vi er nok vant til at tænke, at bilkørsel udløser fradrag, fordi man bruger benzin, når man kører langt. Men det gælder altså også, selvom man bruger benkraft,« sagde skatteekspert Richardt Tabori Kraft fra Deloitte dengang.

I den nye undersøgelse har man også set på, hvordan de enkelte brancher benytter sig af transportmidler til og fra arbejde. Her er det ikke overraskende håndværkerne, der medbringer masser af udstyr, som er flittige til at tage bilen.

Tabel - Sådan kommer de enkelte brancher på arbejde

Læs også
Annonce
Annonce