*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om Finans Persondatapolitik
Annonce
0

Intern tvivl i Nykredit: Krav om kapital overdrives

Hvis Nykredit børsnoteres, vil kravet til koncernens finansielle stødpude lyde på blot 64 mia. kr. eller en anelse mere end det aktuelle kapitalberedskab på 60 mia. kr., viser internt dokument.

Nykredits bidragsballade
Internt i Nykredit er der også uro. Flere medarbejdere undrer sig over også beregningsmodellerne, der giver meget forskellige tal for koncernens behov for en større finansiel stødpude. Foto: Thomas Borberg

Tvivlen om, hvor mange penge Nykredit skal have i kassen ved en børsnoterning, er stor. Internt sås der nu tvivl, om Nykredit overdriver behovet for kapital.

Ifølge ledelsen skal selskabet minimum have 70 mia. kr. i kassen. Men behovet for en kapital af den størrelse er faktisk kun nødvendig, hvis Nykredit ikke børsnoteres.

Hvis Nykredit er børsnoteret, er kapitalkravet blot 64 mia. kr. Koncernens aktuelle stødpude er 60 mia. kr.

Det fremgår af en intern orientering, som Finans er i besiddelse af. Orienteringen sætter spørgsmålstegn ved behovet for kapital.

Regnestykket ser sådan ud:

Nykredit skal ved indgangen til 2019 have ca. 13 pct. i kernekapital. Myndighederne kræver derudover en buffer, og den vurderes til at ligge på 16 pct. Det svarer til ca. 64 mia. kr. Oveni det lægger Nykredit yderligere en buffer på 1,5 pct. Forklaringen på det er:

»Vi har modsat vore konkurrenter, der er børsnoterede, ikke mulighed for at hente penge på aktiemarkedet. Vi er med andre ord ikke lige så kapitalfleksible som vores konkurrenter,« skriver Nykredit.

Hvis Nykredit taber noget af den buffer, og dermed kommer tættere på myndighedernes krav, kan koncernen altså ikke hente kapital fra aktionærerne.

»Derfor vurderer vi det nødvendigt at opbygge yderligere 1,5 pct. i egentlig kernekapital udover de 16 pct. - i alt 17,5 pct.,« skriver Nykredit.

Det svarer til ca. 70 mia. kr. Men derudover vurderer Nykredit, at det som minimum er nødvendigt at sikre sig yderligere 15 mia. kr.

Beregningerne vækker kritik internt. En Nykredit-medarbejder undrer sig over, at koncernen således fastholder at sikre sig kapital, som om koncernen ikke var børsnoteret, når planen netop er en børsnotering.

»Nu er det et faktum, at Nykredit skal børsnoteres. Hvis Nykredit bruger tal om kapitalkrav, der kun er sandfærdige, såfremt selskabet ikke er børsnoteret i 2019, så hænger forklaringen jo slet ikke sammen. Hvordan skal vi forsvare dette overfor kunderne?« skriver medarbejderen.

Ifølge direktør for Nykredit Bank, Dan Sørensen, er beregningerne blot udtryk for den store usikkerhed, der er i forbindelse med børsnoterningen.

»Der er en række tal og skøn i bilaget. Vi vurderer, at det er sandsynligt, at kravene til egentlig egenkapital stiger med ca. 15 mia. kr. til 85 mia. kr., men håber naturligvis at det kan undgås eller begrænses. Tallet kan blive højere – men også lavere - der er stor usikkerhed knyttet til disse skøn,« skriver Dan Sørensen.

Han lægger ikke skjul på, at Nykredit er under pres udefra.

»Vi ønsker ikke at give offentligheden et indtryk af, at vi forventer at worst case vil indtræde, for det gør vi ikke. Så for ikke at bekymre investorer, ratingbureauer og myndigheder kommunikerer vi, at der er tale om meget usikre skøn,« lyder forklaringen.

At usikkerheden er stor, understreges af, at Nykredit  ved et møde fredag morgen med Folketingets Erhvervsudvalg hævede barren for, hvor meget kapital koncernen kan få behov for i worst case til 114 mia. kr.

Læs også