*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om Finans Persondatapolitik
0

Nu har vi laveste boligrente i 10 måneder

Skiftedag for boligejere, der går efter et 30-årigt lån.

Privatøkonomi
Rentefesten synes uden ende. 2 pct. lånet er nu tæt på kurs 95. Foto: Michael Hansen

2 pct. lånet er for alvor inde i varmen igen med en kurs tæt på 95.

Det sker, efter at renten er faldet til det laveste niveau i 10 måneder. Kursen på det 30-årige toneangivende boliglån med afdrag og en rente på 2,5 pct. er nu 98,1, og det er det højeste niveau siden maj. Kursen på det 30-årige 2 pct. lån er oppe på 94,6, og nærmer sig dermed det niveau, hvor lånet for alvor kan komme i spil blandt boligejerne igen.

Hvis man skal optage et lån på 1 mio. kr. i dag, vil man få en rente på 2,5 pct., en hovedstol på 1.045.000 kr. og en månedlig ydelse efter skat på 3.770 kr. Samlet set vil man over hele lånets løbetid skulle betale 1.416.000 kr. tilbage.

Havde lånet været optaget tilbage i juni 2015, dvs. kort før renten igen begyndte at falde igen efter en urolig periode i april og maj med kraftigt stigende renter, vilel renten renten lydt på 3 pct., hovedstolen på 1.065.000 kr., og den månedlige ydelse på 3.970 kr.

Samlet set havde boligejeren skulle betale 1.512.000 kr. tilbage.

 RenteHovedstolMånedlig ydelse efter skatSamlet tilbagebetaling efter skat
Lån i dag2,51.045.0003.7701.416.000
Lån i juni 20153,01.065.0003.9701.512.000
Forskel0,520.00020096.000

Kilde: Nordea Kredit

»Det betyder, at ikke blot sparer boligkøberne 200 kr. hver måned som følge af de seneste 10 måneders rentefald, de slipper også næsten 100.000 billigere over hele lånets løbetid,« siger boligøkonom i Nordea Kredit, Lise Nytoft Bergmann.

Rentefaldet er kommet gradvist, og man kan ikke derfor pege på en enkelt faktor som årsagen til rentefaldet, mener hun.

De seneste to dages rentefald skal dog forklares med rentemødet i Amerikanske Centralbank i onsdags. Her nedjusterede FED sin prognose for bankens ledende rente, til nu kun at forventer to renteforhøjelser i 2016 i stedet for de fire renteforhøjelse vurderingen lød på i den seneste prognose fra december. Udtalelserne fik de lange renter til at falde, og dermed kurserne til at stige.

»Af andre årsager til de generelt faldende renter kan nævnes uroen på aktiemarkederne, frygten for en hård landing i den kinesiske økonomi, det store obligationsopkøbsprogram fra ECB, de lave inflationsforventninger, samt risikoen for at Storbritannien træder ud af EU,« siger Lise Nytoft Bergmann.

Læs også
Annonce