*

Privatøkonomi
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

0

Huskøbere fik mindre at vælge imellem for tredje år i træk

Der er blevet færre huse til salg på det danske boligmarked i det seneste år.

Foto: Stine Tidsvilde

Er man på udkig efter et nyt hus til familien, så er har man fået lidt mindre at vælge imellem. Det viser Boligudbudsstatistikken fra Realkreditrådet, der har skiftet navn til FinansDanmark.

- På tærsklen til 2017 kan vi se tilbage på tre år, hvor antallet af huse til salg er faldet år for år i stort set alle dele af landet, siger Ane Arnth Jensen, viceadministrerende direktør i FinansDanmark, i en pressemeddelelse.

Der står 53.432 ejerboliger til salg ved udgangen af 2016. Det fordeler sig på 35.613 huse, 6700 ejerlejligheder og 11.119 fritidshuse.

Udbuddet af parcel- og rækkehuse er faldet med 2,8 procent i december 2016 sammenlignet med samme måned 2015.

Udbuddet af boliger stiger og falder i takt med, at boligerne bliver taget af markedet af forskellige årsager. Men faldet i udbuddet kommer samtidig med, at der rent faktisk bliver solgt flere huse, lyder det fra Ane Arnth Jensen.

- Antallet af hushandler har været for opadgående siden 2011. For udbuddet af huse har det den betydning, at der fjernes flere annoncer fra ejendomsmæglernes hjemmesider, siger hun.

Når udbuddet alligevel ikke er faldet mere, så skyldes det, at flere får mod på at sælge deres bolig.

- Den øgede handelsaktivitet kan have trukket flere sælgere ud på markedet, fordi udsigterne til at få gennemført et salg er bedre, siger Ane Arnth Jensen.

Ifølge FinansDanmark er der færre huse til salg end for et år siden i alle landsdele bortset fra Københavns omegn, Østsjælland og Østjylland.

I både 2015 og 2014 faldt antallet af huse til salg over hele landet - kun med undtagelse af København By i 2015 og Sydjylland i 2014.

Læs også