*

Privatøkonomi
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

0

Boligejere ignorerer usikkerhed om boligskat

I 2016 handlede danskerne boliger i højt tempo, og priserne fortsatte et efterhånden længerevarende opsving. Den politiske diskussion omkring boligskatterne ser således ikke ud til at påvirke danskernes ageren på boligmarkedet. Foto: Stine Tidsvilde

Politikere og økonomer har i årevis diskuteret fremtidens beskatning af boliger, når det nuværende skattestop udløber i 2020. Usikkerheden ser dog ikke ud til at påvirke danskernes adfærd på boligmarkedet, viser rundspørge.

Det skriver Berlingske Business.

I 2016 handlede danskerne boliger i højt tempo, og priserne fortsatte et efterhånden længerevarende opsving. Den politiske diskussion omkring boligskatterne ser således ikke ud til at påvirke danskernes ageren på boligmarkedet.

En rundspørge, som er foretaget af TNS Gallup for Berlingske, viser da også, at godt tre fjerdedele af de adspurgte ikke lader sig påvirke af usikkerheden. Tallene viser, at kun 7,2 pct. har taget konsekvensen af usikkerheden omkring de fremtidige skatteforhold og decideret udskudt en bolighandel.

Mads Ellegaard, der er relationschef i ejendomsmæglerkæden Home, oplever, at diskussionen omkring boligskatterne har varet så længe og været så ukonkret, at folk ikke længere tager de udmeldinger, der kommer fra politisk hold, alvorligt.

- Normalt er usikkerhed gift for boligmarkedet. Men skattesnakken har efterhånden kørt så længe og har været så ukonkret, at folk nok er blevet lidt immune, siger Mads Ellegaard til Berlingske Business.

Læs også