*

Privatøkonomi
MINE NYHEDER
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

BREAKING
Annonce
0

Boligskattetrykket udvikler sig vidt forskelligt: Se her hvordan det er gået i din kommune

I Albertslund Kommune betaler boligejerne 13,78 promille af deres boligs værdi i boligskatter. I Læsø Kommune er tallet 6,45 promille.

Mens boligejerne i Frederiksberg Kommune på ti år har oplevet et faldende boligskattetryk på 2,07 promille, ser det helt anderledes ud i Frederikssund, hvor boligskattetrykket er steget med 4,07 promille. Foto: Jens Dresling

I løbet af 10 år er boligskattetrykket, der er boligbeskatningen i form af grundskyld og ejendomsværdiskat i forhold til boligernes markedsværdi, steget med bare 0,4 promillepoint på landsplan. Men den næsten usynlige stigning dækker over store forskelle kommunerne imellem. Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik.

Mens boligskattetrykket er faldet med 2,07 promillepoint i Frederiksberg Kommune, er det steget med 4,07 promillepoint i Frederikssund Kommune.

Ændringerne i boligskattetrykket hænger tæt sammen med udviklingen i boligpriserne. Når boligpriserne i en kommune stiger, mens grundskylden og ejendomsværdiskatten ligger nogenlunde fast, falder boligskattetrykket.

»Netop den udvikling har man oplevet i hovedstaden og de største provinsbyer, hvor boligpriserne generelt er steget i den undersøgte periode,« siger Thomas Bie, der er kontorchef i Danmarks Statistik, i en pressemeddelelse.

Udover Frederiksberg har kommuner som København, Gentofte, Aalborg, Glostrup og Aarhus oplevet de største fald i boligskattetrykket.

I den modsatte ende ligger udover Frederikssund Kommune også Vordingborg, Faxe, Gribskov og Fredensborg Kommuner.

»I de kommuner, hvor boligskattetrykket er steget, gælder det omvendt, at boligpriserne ligger på nogenlunde samme niveau igennem den undersøgte periode, og i flere tilfælde har kommunerne hævet grundskyldspromillen,« siger Thomas Bie.

Blandt de kommuner, hvor boligskattetrykket er steget mest fra 2004 til 2014, er også de kommuner, hvor boligejerne generelt betaler mest i boligskat i forhold til den værdi, deres boliger har.

I Frederikssund betaler husejerne således en boligskat, der svarer til 13,47 promille af deres boligværdi. Det overgås kun af Albertslund, Ballerup, Helsingør og Lejre kommuner.

Til gengæld betaler boligejerne i Læsø, Frederiksberg og Samsø kommuner mindst i boligskat set i forhold til, hvor meget deres boliger er værd. Her ligger promillen på henholdsvis 6,45, 6,59 og 6,91.

Læs også