*

Privatøkonomi
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

0

Sommerhus eller villa? Rød eller blå? Ny undersøgelse viser, at du stemmer, som du køber

Dit huskøb fortæller, hvad du stemmer. Det viser ny undersøgelse blandt 1.200 boligkøbere, som Nybolig har foretaget.

Har du købt sommerhus, er der 47 pct. chance for at du stemmer på et parti fra rød blok. Arkivfoto: Gregers Tycho

Har du for nylig købt en villa, stemmer du sandsynligvis på et parti i blå blok. Har du til gengæld købt sommerhus, stemmer du overvejende på rød blok. Det viser en ny undersøgelse, som Nybolig har lavet blandt 1.200 boligkøbere i tredje kvartal 2016.

»Det er kendt, at man stemmer mere blåt på landet og mere rødt i byerne, hvilket passer fint med, at villaerne udgør en stor del af boligmassen på landet. Samtidig ved vi, at mange byboer køber sommerhuse for at få tættere adgang til naturen, så det bekræfter også antagelsen,« siger Thomas Hovgaard, presseansvarlig i Nybolig, i en pressemeddelelse.

Blandt sommerhuskøberne ville 47 pct. af respondenterne stemme på bl.a. Socialdemokratiet, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti, hvis der var valg nu, viser undersøgelsen.

Kun 30 pct. af sommerhuskøberne ville stemme på Det Konservative Folkeparti, Venstre, DF eller Liberal Alliance. De resterende 23 pct. har ikke ønsket at svare.

Helt modsat forholder det sig i forhold til villakøberne. Her ville 45 pct. af køberne stemme på blå blok, mens kun 30 pct. ville stemme på et parti i rød blok.

I 2016 udsendte Nybolig en lignende undersøgelse, hvor boligkøberne blev adspurgt, hvor de havde sat deres kryds ved folketingsvalget i juni 2015.

»I forhold til sidste undersøgelse, hvor blå vandt med 51 pct. af stemmerne mod rød bloks 31 pct., viser vores nyeste undersøgelse, at der er sket i markant skred, så vi nu har dødt løb. Rød blok har dermed indhentet blå blok, så de nu er lige store. Det er Venstre og især Dansk Folkeparti, som har tabt stemmer til Socialdemokratiet, viser vores måling,« siger Thomas Hovgaard.

Læs også