*

Privatøkonomi
MINE NYHEDER
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Annonce
0

Nu skal bilen selv betale for benzinen

Jaguar og Shell lancerer en app, hvor du kan betale for benzinen uden at forlade bilen.

Jaguar vil gøre det muligt at betale for brændstof ud at forlade bilen. Foto: Arkivfoto.

I fremtiden behøver pungen ikke engang komme op af lommen, når der skal betales for de dyre dråber, som får bilerne til at køre.

I hvert fald ikke hvis det står til det britiske bilfirma Jaguar Land Rover.

Bilfirmaet har sammen med Shell udviklet en app, som gør det muligt at betale for benzin og diesel direkte via bilens touchskærm. Den nye app er allerede en del af en opdatering til Jaguar-modellerne XE, XF og F-Pace. Senere kommer appen til at blive en del af alle Jaguar Land Rovers biler.

Princippet er enkelt. I stedet for at rode med kort eller kontanter, hvad enten det er ved standeren eller i butikken, kan man med appen vælge, hvor meget brændstof man ønsker, eller hvor mange penge, man ønsker at tanke for.

Herefter er det bare at stige ud og fylde på og sætte sig tilbage bag rattet og køre videre. Selv om appen ikke kan spare dig for besværet med at stige ud og tanke op, fjerner det endnu et led. Mon der snart er robotter, der kan stå for opfyldningen?

Bilisterne betaler enten via PayPal eller Apple Pay og får sendt en kvittering på mail. Dermed kan appen også spare bilisterne for besværet med at holde styr på kvitteringerne. Jaguar Land Rover skriver, at Android Pay kommer til appen senere.

Appen er her i februar kommet på det britiske marked. I forbindelse med lanceringen skriver de to firmaer, at den vil blive udrullet på verdensplan i løbet af 2017.

Jaguar Land Rovers direktør for integreret bil- og fremtidsteknologi, Peter Virk, udtaler i en pressemeddelelse, at systemet skal gøre det hurtigere og nemmere at tanke.

»Med det nye system kan du vælge en hvilken som helst stander og betale, selv hvis du skulle have glemt din pung eller ikke kan finde kreditkortet,« siger Peter Virk i pressemeddelelsen.

I samme pressemeddelelse skriver Jaguar Land Rover også, at selskabet arbejder på at lave apps, som kan betale for parkering, eller betale når du svinger forbi en drive-in-restaurant.

Læs også