*

Privatøkonomi
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

0

Danskerne får flere penge mellem hænderne: Sådan er det gået i din kommune

Mens borgerne i Gentofte Kommune har fået 52,5 pct. flere penge mellem hænderne, er indkomsterne efter skat kun steget med 20,9 pct. i Ishøj.

På 10 år har danskerne fået over 30 pct. flere penge mellem hænder. Foto: Arkiv

Danskerne har fået flere penge til ferier, husleje og mad. På 10 år har de danske familier fået 80.000 kr. mere mellem hænderne i gennemsnit. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Den såkaldte disponible indkomst, der er den personlige indkomst efter skat, er steget med 30,9 pct. fra 2005 til 2015. Ifølge forbrugerprisindekset er inflationen i samme periode 19 pct., og samlet set har danskerne altså fået flere penge mellem hænderne.

Men der er store forskelle på, hvordan udviklingen ser ud i de enkelte kommuner. Selvom der kun er godt 25 km. mellem Gentofte og Ishøj, er der store forskelle på, hvor mange penge indbyggerne i de to kommuner har til rådighed.

Mens den disponible indkomst er steget med 52,5 pct. i Gentofte Kommune på 10 år, er den kun steget med 20,9 pct. i Ishøj Kommune, og indbyggerne her har altså kun fået en smule flere penge mellem hænderne, når man tager højde for inflationen.

Indbyggerne i Gentofte Kommune har ikke bare oplevet den største stigning i disponibel indkomst. De har også en disponibel indkomst, der er mere end dobbelt så stor, som borgerne i Ishøj Kommune har. Den disponible indkomst for en familie i Gentofte Kommune er således gået fra 451.000 kr. til 688.000 kr. på 10 år, mens den i Ishøj Kommune er gået fra 266.000 kr. til 321.000 kr.

Udover Gentofte har også borgerne i Lyngby-Taarbæk, Rudersdal og Frederiksberg kommuner fået væsentligt flere penge mellem hænderne. Her er den disponible indkomst steget med henholdsvis 50,1, 44 og 39,2 pct.

I den anden ende ligger Brøndby, Høje-Taastrup og Albertslund sammen med Ishøj. Her er de disponible indkomster steget med henholdsvis 21,4, 22,1 og 23 pct.

Læs også