*

TV
MINE NYHEDER
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

0

Skandia vil investere en halv milliard pensionskroner i problembørn og alkoholikere

Mens nogle pensionskasser sætter penge i broer og sygehuse, er Skandia parat til at skyde en halv milliard kroner i sociale investeringer for det offentlige. De første aftaler er ved at være på plads.

TV

Pensionsselskabet Skandia er parat til over de kommende år at investere op mod 500 mio. pensionskroner i danske velfærdsopgaver. Det kan være alt fra behandling af narkomaner eller alkoholikere til flere unge med afsluttet folkeskoleeksamen eller ungdomsuddannelse. Pensionsopsparerne opnår kun et afkast, hvis projektets mål nås.

»Som alle andre institutionelle investorer er vi på jagt efter en fornuftig investering til en fornuftig risiko. Hvor nogle har valgt at investere kraftigt i vindmøller og offentlige byggerier, ligger vores ekspertise inden for forebyggelse. Vi venter at komme i gang med det første projekt i år,« siger direktør Morten Halborg, Skandia Asset Management.

PKA, hvis 300.000 medlemmer netop arbejder på sygehuse, i ældreplejen og i sociale tilbud, er heller ikke afvisende overfor sociale investeringer - dog kun med garanterede afkast.

Politikerne er begejstrede over udsigten til at få pensionskroner i offentlige projekter, mens Finanstilsynet advarer mod knald eller fald-investeringer, og understreger, at pensionskasser og - selskaber først og fremmest skal sørge for at skaffe et ordentligt afkast til medlemmerne.

Sociale investeringer - sådan virker det
  • En kommune skal have løst et problem eksempelvis, at for mange børn i et område ikke er skoleparate og ender med at kræve specialundervisning.
  • Kommunen har et bud på at nedbringe antallet af børn med behov for specialundervisning til det halve, men har ikke penge til projektet eller ønsker ikke selv at løbe risikoen.
  • En eller flere private investorer kommer med pengene. Kriterierne for hvor mange flere der skal klare sig uden specialundervisning fastsættes, og succesen måles typisk helt ned på et antal i forvejen identificerede cpr-numre.
  • Der udnævnes en mediator, der skal vurdere projektet undervejs. Samt en styregruppe, der løbende evaluerer.
  • Der kan være en vis garanti for at få en del af pengene tilbage, men også tale om mere aktielignende projekter med risiko for at tabe hele investeringen, hvis målet ikke nås.

Ifølge Morten Halborg kan de sociale investeringer strække sig fra obligationslignende investeringer med høj grad af sikkerhed for betaling af hovedstolen og lav forrentning. Men der er også mere aktielignende projekter uden sikkerhed for noget som helst, men med mulighed for en pæn forrentning, hvis projektets mål opnås. Afkastet betales ud af kommunens besparelse.

Når Skandia hellere vil investere i udsatte børn end i solenergi, skyldes det selskabets tradition for at arbejde med sociale initiativer. Skandia i Sverige har udviklet den såkaldte Skandia-modell, som nu i samarbejde med Copenhagen Business School, CBS, er oversat til det danske marked. Knap hver tredje danske kommune og flere velgørenhedsfonde er undervist i modellen, som gør det muligt at beregne de samlede økonomiske konsekvenser af et bestemt socialt tiltag.

Hvor nogle har valgt at investere kraftigt i vindmøller og offentlige byggerier, så ligger vores ekspertise indenfor forebyggelse.

Morten Halborg, Skandia Asset management

Minister for offentlig innovation Sophie Løhde (V) luftede for en måned siden muligheden for private investeringer til at løse velfærdsopgaver i kommunerne ud fra en "no cure, no pay-model", der blev bakket op af Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti.

Risikoen hviler på den private investor, og der er typisk kun et afkast, hvis målene nås. Sophie Løhde pointerer, at der endnu ikke foreligger en færdig plan. Mulighederne skal nu drøftes med bl.a. pensionskasser, kommuner, NGO'er, forskere og virksomheder.

»Jeg er i den dialog naturligvis også interesseret i at høre om, hvilke konkrete barrierer der er i forbindelse med at etablere sociale investeringsprogrammer. Hvis der er lovgivning eller incitamenter, der står i vejen, er jeg åben over for at kigge på, hvad der kan gøres ved det,« siger Sophie Løhde i en mail til Finans.

Hvis der er lovgivning eller incitamenter, der står i vejen, så er jeg åben over for at kigge på, hvad der kan gøres ved det.

Sophie Løhde, minister for offentlig innovation.

Pensionsaktørerne bestemmer selv over investeringer i markedsrente uden minimumsløfter til pensionsopsparerne, men Finanstilsynet er meget opmærksom på den nye model.

»Selskaberne må vurdere om en investering, hvor det løber en risiko for at tabe hele beløbet, passer ind i den eksisterende portefølje af aktiver og passer med det, som de har stillet kunderne i udsigt,« siger vicedirektør Jan Parner, Finanstilsynet.

Internationalt har sociale investeringer mange steder været båret af velgørende fonde, men investeringsbanken Goldman Sachs har også været aktiv i flere projekter, både som investor og projektmager. Ifølge Sophie Løhde vil man tage samarbejdet med de fonde og pensionskasser, der har vist interesse, og dem er Goldman Sachs ikke iblandt.

Selskaberne må vurdere om en investering, hvor det løber en risiko for at tabe hele beløbet, passer ind i den eksisterende portefølje af aktiver og passer med det, som de har stillet kunderne i udsigt.

Jan Parner, vicedirektør Finanstilsynet.

Ifølge Morten Halborg har det taget tid at sætte projekter i gang på grund af den danske silotænkning. Kommunerne bærer nogle udgifter, regionen andre, og staten nogle helt tredje omkostninger.

»Så vi kan stå med et projekt, eksempelvis en forøgelse af andelen af unge, der færdiggør 9. klasse og kommer i ungdomsuddannelse. Det giver kommunen nogle besparelser, og regionen og staten sparer også udgifter. Men kommunen må i dag bære hele omkostningen og kan ikke kræve, at regionen eller staten betaler lidt for den besparelse, de opnår. Derfor kan ikke alt betale sig,« siger Morten Halborg.

Som jeg ser det, er det i højere grad usikkerheden om gevinsten – og ikke så meget fordelingen af den – der er udslagsgivende, hvis en kommune vælger ikke at investere i et projekt.

Martin Damm, formand KL.

Ifølge formand for Kommunernes Landsforening Martin Damm har kommunerne dog som regel tilstrækkeligt stærke incitamenter til at investere ikke bare ud fra en økonomisk betragtning, men også ud fra et spørgsmål om at skabe bedre livskvalitet for kommunens borgere.

»Som jeg ser det, er det i højere grad usikkerheden om gevinsten – og ikke så meget fordelingen af den – der er udslagsgivende, hvis en kommune vælger ikke at investere i et projekt. Det er jo nemt at sætte et regnestykke op, som giver et positivt udbytte af en investering, men det bygger ofte på nogle ret usikre antagelser om de direkte og indirekte effekter. Og her skal kommunen selvfølgelig føle sig på rimelig sikker grund, før den vælger at investere skatteborgernes penge i ét projekt frem for et andet,« siger Martin Damm.

De første sociale obligationer eller sociale investeringer kom omkring 2010 i USA og Storbritannien. Succesen har været blandet. Blandt de kendte problemer er "The work programme" i Storbritannien, hvor det ikke lykkedes at få tilstrækkeligt mange langtidsledige i job. Senere rapporter taler om mangel på funding.

Andre har været langt mere succesfulde og reduceret bl.a. arbejdsløshed og ny kriminalitet hos tidligere indsatte. Ligesom et amerikansk program har reduceret behovet for specialundervisning ved tidlig indsats blandt udsatte børn. Lige nu har især Storbritannien, USA og Holland mange projekter i gang.

Læs også