*

TV
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

0

Du kan lege med 25 millioner legoklodser i Legos nye hus

Syv års arbejde og et nedrevet rådhus senere står Legos nye oplevelsescenter Lego House endelig klar til at åbne senere i dag.

TV

Miniature-model af Lego House i Lego uden alle farverne - og betydelig hurtigere at bygge. Animation: Stine Bidstrup & Kasper Villum Jensen.

Det har taget mere end syv år at bygge Legos spritnye prestigebyggeri, Lego House, der åbner senere i dag i hjertet af Billund.

Man kan hurtigt komme til at mangle ord, når man skal beskrive byggeklodsmogulernes nye flagskib og oplevelsescenter, der er tegnet af Bjarke Ingels' danske arkitekthus, BIG, men ikonisk er næppe at tage munden for fuld.

»Lego House er bygget op omkring vores grundværdier om kretivitet, fantasi, læring, kvalitet og omsorg. Og Sjov! Børn lærer bedst, når de har det sjovt,« siger Kjeld Kirk Kristiansen, tidl. direktør for Lego Group, bestyrelsesformand i Kirkbi og tredje generation i Lego-familien.

Den 23 meter høje, 12.000 kvadratmeter store bygning viser om noget, hvad Lego-brandet (og legoklodser) er i stand til med et design, der er bygget op om den verdensberømte byggeklods hele vejen igennem.

Udadtil er bygningen designet som 21 gigantiske byggeklodser, der indeni gemmer på fire forskellige oplevelseszoner og en overdækket, offentlig plads blandt et farverigt interiør, der også tæller en gourmetrestaurant, et galleri med enorme Lego-skulpturer, et historisk museum, mødelokaler og 25 millioner legoklodser til fri leg.

For at gøre plads til det enorme byggeri købte Lego-familien byens gamle rådhus i hjertet af Billund, som de rev ned for den perfekte belliggenhed. Tanken er, at oplevelseshuset skal blive et samlingspunkt for byens borgere og tiltrække legesyge Lego-glade turister i alle aldre fra nær og fjern.

Hvis du vil se mere af Lego House, før du overvejer om næste familietur skal gå til Billund, så er der en video af oplevelsescenterets interiør her:

Lego House vil have åbent alle ugens dage og holde åbent næsten hele året. Der er gratis entre i bygningen, men hvis man vil ind i oplevelseszonerne, koster det 199 kr. for både børn og voksne.

BRANCHENYT
Læs også