Navne
0

Widex-grundlægger afgået ved døden

Erik Westermann var med til at grundlægge Widex i 1956.

Erik Westermann blev 94 år. Foto: Widex

En af grundlæggerne af den danske høreapparatvirksomhed Widex, Erik Westermann, er afgået ved døden 24. oktober 94 år gammel.

Det oplyser selskabet til Ritzau Finans.

Westermann, som grundlagde Widex i 1956 sammen med Christian Tøpholm, efterlader sig hustruen Gerda samt tre sønner og fem børnebørn.

- Erik Westermann – også kaldet EW – lagde hele sin livsopgave i at opbygge Widex som et internationalt og stærkt firma i høreapparatindustrien.

- Velkendt er historien, om hvordan EW sammen med sin kompagnon, Christian Tøpholm, over en flaske rød Martini en sen aftentime besluttede sig for at stifte Widex. Derfra gik det kun fremad, lyder det i en udtalelse fra Widex, som i dag har 4000 ansatte globalt.

Christian Tøpholm døde tilbage i 1985.

BRANCHENYT
Læs også