Økonomi
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

0

Inflationen holdt sig i ro i oktober

Priserne stiger, men takten er ikke hverken voldsomt eller hysterisk lav, viser tal fra Danmarks Statistik.

Forbrugerpriserne, der måler inflationen, steg med 1,5 procent i oktober mod 1,6 procent i september.

Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

- Det er benzin, charterrejser og personbiler, der bidrager til den lidt lavere stigning i oktober end i september. Personbiler bidrager til den lavere stigning som følge af den ændrede registreringsafgift, skriver Danmarks Statistik.

Set i et bredt perspektiv steg priserne på tjenesteydelser som lægebesøg, kultur og bank med 2,3 procent i oktober, mens priserne på varer som tøj og møbler steg med 0,5 procent.

Den kategori, hvor priserne er steget mest i forhold til sidste år, er fødevarer og ikke-alkoholiske drikke, der er blevet 3,9 procent dyrere. Ifølge Danmarks Statistik skyldes det "i høj grad priserne på kød og smør".

Kommunikation er til gengæld blevet 1,2 procent billigere, trukket ned af lavere priser på mobiltelefoni.

BRANCHENYT
Læs også