*

Økonomi
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

0

Første gang siden 1834: Danmark har ingen gæld i udenlandsk valuta

Der skrives historie, når den danske stat mandag afdrager sit sidste lån i udenlandsk valuta.

Danmark betaler i dag sidste rate på sin gæld til udlandet i udenlandsk valuta og er dermed gældfri for første gang i 183 år. Arkivfoto: Jens Dresling

Mandag afdrager Danmark sit sidste lån i udenlandsk valuta.

Tilbagebetalingen af de sidste 1,5 mia. dollars betyder, at Danmark for første gang siden 1834 ikke længere har gæld i andre valutaer end danske kroner. På dette tidspunkt var Frederik 6. konge.

Det er altså første gang i mindst 183 år, at Danmark ikke har gæld i udenlandsk valuta, skriver Finansministeriet i en pressemeddelelse.

»Det er en historisk begivenhed, at Danmark nu er helt uden gæld i fremmed valuta. Det viser, hvor stor tillid vi har fået opbygget i udlandet til dansk økonomi og fastkurspolitikken. Det er en festdag for sund og ansvarlig finanspolitik, og mange finansministre har gjort en indsats for, at vi er nået hertil,« siger finansminister Kristian Jensen (V) i en meddelelse.

Lån i udenlandsk valuta
  • Lån i udenlandske valutaer bruges til at sikre en passende valutareserve, som anvendes til at realisere den danske fastkurspolitik.
  • Med den nuværende valutareserve har det imidlertid ikke været nødvendigt at optage lån i fremmed valuta, og derfor har gælden de seneste år været faldende og er nu helt afviklet.
  • Staten har fortsat indenlandsk gæld i danske kroner. Ved udgangen af 2016 udgjorde den omtrent 650 milliarder kroner svarende til ca. 32 procent af BNP. Udenlandske investorer ejer ca. 40 pct. af den indenlandske gæld.

Tore Stramer, der er cheføkonom i Nykredit, mener, at det vidner om en kernesund dansk økonomi. Den sunde økonomi er kommet i hus pga. reformer og budgetloven fra 2011, som har sikret en stram styring af økonomien i det offentlige, lyder det.

»Det sikrer en lind strøm af valuta ind i landet, der har løftet valutareserven til et niveau på hele 466,6 mia. kr. Det betyder helt konkret, at den danske stat ikke som vanligt udsteder ny gæld i udenlandsk valuta for at polstre valutareserven. Under finanskrisen var vi omvendt i den mere kedelige situation, hvor staten blev nødt til at udstede udenlandsk gæld i stor stil for at opbygge valutareserven,« skriver Tore Stramer i en kommentar.

Danmark optog sit første statslån i udenlandsk valuta i 1757, hvor man lånte en halv mio. rigsdaler i Hamborg og Amsterdam.

I den efterfølgende periode frem til 1834 er der ikke fuldstændige data for gældsafviklingen, og man kan derfor ikke udelukke, at staten har været uden gæld i løbet af den periode.

Men man kan dog med sikkerhed fastslå, at man har haft gæld uafbrudt  i udenlandsk valuta siden 1834 - altså indtil i dag.

»Gældsafviklingen skal ikke være en sovepude. Fra 2030 har vi udsigt til mere end 20 år med store offentlige underskud, fordi store fødselsårgange forlader arbejdsmarked, og mindre årgange kommer ind. Hvis vi ikke håndterer denne udfordring, risikerer vi at slå ødelæggende huller i udlandets tillid til dansk økonomi,« lyder det fra Kristian Jensen.

Danmark har dog stadig »gæld« i udlandet, i form af at vi har udstedt obligationer i danske kroner, som udlandet ejer. Den danske gæld udgjorde ved udgangen af 2016 ca. 650 milliarder kroner, hvilket svarer til ca. 32 pct. af BNP.

Læs også