*

Økonomi
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

0

Opbremsning i forbrugerpriserne skyldes træg økonomi

De danske forbrugerpriser steg ikke lige så meget i maj, som det var forventet.

Den samlede inflation, målt på forbrugerprisindekset, steg med 0,8 procent i maj sammenlignet med samme periode for et år siden.

Det viser de seneste tal fra Danmarks Statistik.

Ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News var der ventet en årsstigningstakt på 0,9 procent, skriver Ritzau Finans.

Inflationen er dermed aftaget, da årsstigningstakten for forbrugerpriserne i april var 1,1 procent.

De lidt højere priser på varer kan særligt ses på poster som dyrere husleje og tv-abonnementer. Modsat er det blevet billigere at betale regningen for el og fjernvarme end for et år siden.

For den enkelte dansker betyder den lave inflation generelt, at man får en smule mere for pengene. Det forklarer Steen Bocian, cheføkonom i Dansk Erhverv.

- I Danmark er inflationen klart under lønvæksten, der er således tale om ganske pæn reallønsvækst, hvilket er med til at understøtte den forbrugsfremgang, som vi har set de seneste år, skriver han i en kommentar.

Samme vurdering af tallene kommer fra Louise Aggerstrøm Hansen, der er privatøkonom i Danske Bank.

Ifølge Sydbank skal man huske på, at den beskedne inflation kommer på en halvdårlig baggrund.

- De meget beskedne prisstigninger skal ses i lyset af, at der ikke for alvor er gang i hverken dansk eller international økonomi. Det vidner særligt varepriserne om. Selv når man måler over et helt år, er de nu nemlig faldet en anelse, skriver makroøkonom Søren V. Kristensen i en analyse.

- Det indikerer, at en stor del af den lave inflation faktisk er importeret uden for landet grænser. Hvis man kigger på tjenestepriserne, er de over det seneste år vokset med 1,6 procent. Det peger på, at prispresset er lidt større i dansk økonomi.

Danmarks Statistik oplyser, at det især er priserne på brændstof, der trækker årsstigningen på varerne ned.

BRANCHENYT
Læs også