Økonomi
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

0

IMF med opfordring til tyskerne: Bliv længere på arbejdsmarkedet

Tyskerne bør blive længere på arbejdsmarkedet for at sætte yderligere skub i tysk økonomi, mener Den Internationale Valutafond.

Foto: AP/Klaus Ohlenschläger

Den Internationale Valutafond (IMF) er på banen med en klar opfordring til befolkningen i Europas største økonomi: Udskyd pensionsalderen og bliv længere på arbejdsmarkedet for at styrke den tyske økonomi.

Det skriver CNN.

Mens man i flere lande, herunder Danmark, i stigende grad diskuterer, hvordan man kan få befolkningen - og især de store generationer efter Anden Verdenskrig, der nærmer sig pensionsalderen - til at blive længere på arbejdsmarkedet, er tendensen gået den stik modsatte vej i Tyskland.

I 2014 sænkede den tyske forbundskansler Angela Merkel pensionsalderen til 63. Det økonomiske råd i Tyskland, GCEE, anslog ved den lejlighed, at prisen for at nedsætte pensionalderen var 10 mia. euro om året.

Argumentet fra IMF er, at hvis flere tyskere bliver længere på arbejdsmarkedet, vil det sætte yderligere skub i den indenlandske efterspørgsel og øge forbruget. IMF vil dog ikke komme med et konkret bud på, hvor den tyske pensionsalder bør ligge.

Ifølge eksperter, som CNN har talt, taler IMF dog sandsynligvis for døve øren. Tyskerne skal i efteråret en tur i stemmeboksen, og ingen politikere tør tale om at sætte pensionsalderen op så tæt på en valgkamp, lyder analysen.

BRANCHENYT
Læs også