*

Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

0

Danske virksomheder frygter for politisk uro og handelsbarrierer

Risiko for handelskrig med USA, ballade i Asien over Nordkorea og brexit gør de danske eksportvirksomheder urolige, viser ny måling fra analysehuset Wilke.

Brexit - britisk farvel til EU
Demonstrattionerne ved G-20 mødet i Hamborg var større og mere voldsomme end normalt. Michael Probst

Danske eksportvirksomheder frygter mere politisk usikkerhed og flere handelsrestriktioner det kommende år. Det viser en måling blandt 313 eksportører lavet af analysehuset Wilke for Finans.

»Usikkerheden er særlig stor lige nu, og det kan virksomhederne mærke,« siger Kasper Ernest, chef for Dansk Erhvervs EU- og internationale afdeling i Bruxelles.

»Handelspolitik, økonomisk politik og sikkerhedspolitik. Det er sjældent, at man har så mange ukendte faktorer på vores store markeder, som man har i dag,«  forsætter han.

Mere end halvdelen af virksomhederne, 52 pct., føler, at usikkerheden omkring den politiske fremtid er blevet større i 2017. Hele 78 pct. af virksomhederne med mere end 200 ansatte tænker på og er nervøse for den politiske usikkerhed. Samtidig siger hvert femte virksomhed, at man regner med at møde flere handelsrestriktioner i det kommende år uden for EU.

Selvom G20-landene i weekenden lovede hinanden at fortsætte linjen mod mere frihandel, konkluderede EU-Kommissionen i en ny rapport forleden, at europæiske eksportører sidste år mødte 10 pct. flere handels- og investeringsbarrierer. Antallet af handelsbarrierer uden for det indre marked steg fra 336 til 372, og de nye hindringer ramte eksport for 27 mia. euro, eller omtrent 201 mia. kr.

De fleste nye barrierer blev rejst i G20-lande som Rusland, Brasilien, Kina og Indien.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har trukket sig ud af handels- og klimaaftaler og har truet med bl.a. importtold på varer fra bl.a. EU. Storbritanniens udmelding af EU, som skal være færdigforhandlet om mindre end to år, kan ifølge Allan Sørensen, chefkonsulent i DI, kan også ende med en række nye handelshindringer.

Læg dertil risikoen for en ny konflikt i Asien over Nordkorea og chancen for, at det næste italienske valg kaster euroen ud i en eksistentiel krise, så er det ifølge Allan Sørensen meget naturligt, at eksportvirksomhederne bekymrer sig.

»Virksomhederne hører om Trump, brexit og uenighed mange steder i verden hele tiden. De har god grund til at være bekymrede. Der er mange ting som kan gå galt,« siger Allan Sørensen.

Læs også