*

Økonomi
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

0

Opec hæver efterspørgselsprognose og olieprisen stiger

Torsdag eftermiddag stiger prisen på en tønde af den europæiske referenceolie, Brent, 1,2 pct. til 53,35 dollar, mens en tønde af den amerikanske WTI-olie stiger 1,1 pct. til 50,08 dollar. Foto: AP

Et forbrug af brændstof, der er større end ventet, får nu Organisationen af Olieeksporterende Lande, Opec, til at forudse en større efterspørgsel på olie i år og næste år.

Oliekartellet har opjusteret prognosen, for hvad det venter at skulle levere af olie i 2017 og 2018 med omkring 200.000 tønder per dag, oplyser det i en rapport ifølge Bloomberg News.

Samtidig har Opec øget forventningerne til den globale olieefterspørgsel med 100.000 per dag for hvert år, mens estimaterne for rivalers leverancer er sænket med 50.000 tønder per dag i år og 90.000 tønder per dag næste år.

Sidstnævnte forventning sænkes særligt, efter at USA og Canada kunne fremvise et svagt udbud af olie det seneste kvartal, skriver mediet.

Torsdag eftermiddag stiger prisen på en tønde af den europæiske referenceolie, Brent, 1,2 pct. til 53,35 dollar, mens en tønde af den amerikanske WTI-olie stiger 1,1 pct. til 50,08 dollar.

BRANCHENYT
Læs også