*

Økonomi
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

0

Økonomer: Regeringens jobvåben til de lavtlønnede er dyrt og ineffektivt

9 ud af 10 af de personer, som regeringen siger får for lidt ud af at arbejde, er ifølge regeringens egne tal allerede i job. Derfor er de bebudede skattelettelser for 5 mia. kr. en dyr og ineffektiv måde at bruge penge på, mener økonomer.

Regeringen præsenterer sit skatteudspil, Jobreform II på et pressemøde i Finansministeriet. Udspillet blev præsenteret af finansminister Kristian Jensen (V), erhvervsminister Brian Mikkelsen (K), økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøl (LA) samt skatteminister Karsten Lauritzen (V). Foto: Jacob Ehrbahn

Langt hovedparten af de 21.200 danskere, som ifølge regeringens nye skatteudspil skal have mere ud af at tage et arbejde, er allerede i beskæftigelse. Det bekræfter Økonomi- og Indenrigsministeriet over for Finans.

Ifølge tal fra ministeriet har ca. 11.000 af de 21.200 danskere, som forslaget retter sig imod, allerede et fuldtidsjob, mens yderligere 8.000 personer har et deltidsjob. 1.800 er ledige, mens 400 er på efterløn.

Kort om jobfradraget
  • Det foreslås, at der indføres et nyt jobfradrag målrettet de laveste arbejdsindkomster, så den økonomiske gevinst ved at være i beskæftigelse øges.
  • Det foreslås konkret, at der indføres et nyt målrettet jobfradrag, der udgør 30 pct. af den del af arbejdsindkomsten (inkl. pensionsindbetalinger), som overstiger 174.000 kr. Jobfradraget kan dog maksimalt udgøre 17.500 kr.
  • Fradraget indkomstaftrappes med 10 pct. af den del af arbejdsindkomsten inkl. pensionsindbetalinger, der overstiger 394.400 kr. Fradraget er således fuldt aftrappet ved en indkomst på 569.400 kr. (svarende til ca. 500.000 kr. før pension ved en bidragsprocent på 12).
  • Jobfradraget indfases gradvist, indtil det er fuldt indfaset i 2023.
  • Forslaget kan ikke ses isoleret fra forhøjelsen af loftet over beskæftigelsesfradraget, da det er de to ændringers samlede effekt på marginalskatten, der er afgørende for beskæftigelsesbeslutningen.
  • Jobfradraget vil fuldt indfaset i 2023 koste 4,8 mia. kr. i mindreprovenu.
Kilde: Finansloven og regeringen.dk

Dermed tegner regeringens udspil om et nyt jobfradrag sig ikke kun til at blive dyrt og ineffektivt, det har også en direkte negativ effekt på arbejdsudbuddet, hvis det vedtages, lyder det samstemmende fra flere økonomer.

»Det nye jobfradrag er vel nok det mest ineffektive skatteinstrument, jeg nogensinde har set. Man anvender 4,8 mia. kr. på et jobfradrag, der reducerer beskæftigelsen med 1.500 personer. Det er ren Ebberød Bank, og det reducerer længden på opsvinget,« siger cheføkonom i tænketanken Cepos, Mads Lundby Hansen.

Og Cepos-økonomens syn på de 19.000 står ikke alene.

»Det høje antal af personer, der er allerede er i beskæftigelse, er både nyt og overraskende for mig. Men når graden af beskæftigede allerede er så høj, må man tvivle på, om dette forslag kommer til at øge arbejdsudbuddet nævneværdigt. Det virker som et ret svagt instrument,« siger Jens Hauch, cheføkonom og vicedirektør i tænketanken Kraka.

Bo Sandemann Rasmussen, professor i økonomi på Aarhus Universitet, peger på lavere overførselsindkomster som »den billigste måde« til at få nogle beskæftigelsesgevinster. Om regeringens forslag siger han:

»Forslaget er en relativ dyr måde at øge beskæftigelsesmulighederne for denne gruppe af lavtlønnede personer.«

Da regeringen i sidste uge præsenterede sit skatteudspil, lød det bl.a. fra skatteminister Karsten Lauritzen (V), at det skal kunne betale sig at arbejde, og derfor skal jobfradraget skabe større forskel på mindst 2.000 kr. om måneden på »at bevæge sig fra at være på passiv, offentlig forsørgelse til at blive selvforsørgende og få et arbejde«.

»Der skal naturligvis være en økonomisk gevinst ved at tage et arbejde. Jeg forstår helt ærligt godt, hvis det kan være lidt svært at hanke op i sig selv, hvis man ikke bliver belønnet for det,« sagde ministeren.

Ifølge Mads Lundby Hansen giver skatteministerens udmeldinger et skævt billede af reformen.  

»Måske har økonomerne i Finansministeriet glemt at informere Karsten Lauritzen om, at kun halvdelen af de 21.000 er uden for fuldtidsbeskæftigelse,« siger Mads Lundby Hansen.

Skatteminister Karsten Lauritzen indrømmer, at tallenes størrelse kommer bag på ham.

»Jeg er overrasket over, hvor stor en andel af tallet det er. Men det bekræfter mig kun i, at det er det rigtige at sænke skatten målrettet i bunden for denne gruppe,« siger han.

Økonomerne siger, at det er et dyrt og ineffektivt instrument, når så mange allerede er i beskæftigelse. Hvad er din kommentar til det?

»Det er fagøkonomisk rigtigt. Men ud fra en rimelighedsbetragtning, synes jeg ikke, at man kan være andet bekendt end at belønne folk, der arbejder. Vi skal skabe et samfund, hvor der er incitament til at bevæge sig fra offentlig forsørgelse til selvforsørgelse. Så rimelighedsargumentet trumfer 10-dobbelt den fagøkonomiske snak om, hvad der giver den største beskæftigelsesmæssige effekt.«

Læs også