*

Økonomi
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

0

»Harvey og Irma vil på sigt være godt for USA’s økonomi«

Orkanernes ødelæggelser vil føre til øget økonomisk aktivitet, siger formand for den største af USA’s 12 regionale centralbanker.

Irma har skabt et spor af ødelæggeler bag sig. Her er det Sankt Thomas. Foto: Ian Brown/AP

San Francisco

Orkan Harvey har forårsaget ødelæggelser for milliarder i Texas, og Irma vil formentlig gøre det samme, når den søndag ventes at ramme Florida.

Men selvom det er skidt for økonomien og for mange mennesker på kort sigt, så vil det på lang sigt faktisk gavne den amerikanske økonomi

Det forudsiger William Dudley, formand den regionale centralbank i New York – den største af 12 under USA’s Centralbank.

De negative effekter er »ofte ganske kortvarige,« siger han i et interview med tv-stationen CNBC:

»På lang sigt er effekten af katastrofer, at det løfter økonomien, fordi du er nødt til at genopbygge alle de ting, som er blevet skadet i orkanen.«

Derfor mener Dudley heller ikke, at orkanerne vil få indflydelse på Centralbankens planer om at hæve renten yderligere for at fortsætte den økonomiske afvænning, som er nødvendig efter at banken – ligesom centralbanker de fleste andre steder i verden - postede milliarder ind i økonomien for at skabe dynamik under finanskrisen.

Men det kan måske ændre på timingen af, hvornår det sker, erkender Dudley.

»Jeg tror, at det kommer til at afhænge af, hvordan økonomien udvikler sig. På den ene side performer økonomien bedre end ventet. Det indebærer, at vi skal fortsætte afvænningen. På den anden side er inflationen under vores mål og længere under målet, end vi havde ventet. Så det er for tidligt at vurdere timingen af, hvornår det næste rentehop måske kommer,« siger han.

Læs også