*

Økonomi
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

0

Vismænd foreslår loft over gebyrer for realkreditlån

Direktør i Finansdanmark afviser Vismænds foreslag om gebyrloft for realkreditlån.

CHRISTENSEN CASPER HOLMENLUND

Det er blevet dyrere at optage realkreditlån, hvis man vil købe bolig. Ikke fordi renterne er blevet højere, men derimod fordi bidragssatser og gebyrer er steget.

Derfor peger vismændene i Det Økonomiske Råd i deres efterårsrapport på, at der kan være brug for at styrke konkurrencen på området. Rapporten er udkommet tirsdag.

- En mulighed, der i givet fald kunne overvejes, kunne være at lægge et loft over alle gebyrer med videre bortset fra bidragssatsen.

- Det ville øge fokus på én central parameter, nemlig bidragssatsen, hedder det i rapporten.

Konkurrencerådet har da også i en nylig rapport konkluderet, at konkurrencen mellem realkreditselskaberne er begrænset.

Her bliver der også givet en række anbefalinger til, hvordan konkurrencen kan slippes fri.

Ulrik Nødgaard, der er direktør i pengeinstitutternes brancheforening, Finansdanmark, afviser dog forslaget.

- Vi mener, at det er grundlæggende forkert at regulere priser på et frit marked.

- Desuden savner vi begrundelser for, hvorfor det at fokusere på ét centralt element - som for eksempel bidragssatsen - nødvendigvis vil forbedre konkurrencen.

- Det er umiddelbart svært at finde belæg for det synspunkt i international forskning, siger han.

BRANCHENYT
Læs også