Politik
0

Eksperter: Anonyme pengemænd bag tænketanke er et demokratisk problem

De danske tænketanke får større og større indflydelse på dansk politik. Derfor bør der herske mere åbenhed om, hvem der sponsorerer tænketankene, mener to af landets førende eksperter.

Tænketankene får mere og mere indflydelse i dansk politik. Her ses statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) holde åbningstalen til tænketanken Cepos' vækstkonference i 2017. Arkivfoto: Stine Bidstrup

Det er et demokratisk skråplan, at flere af landets største og mest indflydelsesrige tænketanke lever af donationer fra anonyme sponsorer.

Tænketankenes indflydelse på dansk politik er steget de seneste 10 år, og derfor bør der herske mere åbenhed om, hvor pengene kommer fra, lyder det fra to af landets førende eksperter i tænketanke.

»Når der ikke er nogen gennemsigtighed om tænketankenes finansiering, er det svært at gennemskue, hvorvidt der bliver lavet bestillingsarbejde, eller om de understøtter en dagsorden, der ikke er særlig transparent. Det underminerer deres legitimitet og er et demokratisk problem,« mener Jesper Dahl Kelstrup, lektor og ekspert i tænketanke på RUC.

Christoph Ellersgaard, adjunkt på CBS og medforfatter til bogen »Magteliten«, er enig.

»Det er et problem, fordi tænketankene er blevet en stor aktør i samfundsdebatten. Det bør klart varedeklareres, hvem der sponsorerer det arbejde, som ligger bag tænketankenes analyser,« siger han.

Tænketanke i Danmark

Ifølge Toft Kommunikation, der står bag en årlig analyse af de danske tænketanke, findes der i øjeblikket 29:

  1. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (1936)
  2. ATV - Akademiet for de Tekniske Videnskaber (1937)
  3. Axcelfuture (2012)
  4. Baltic Development Forum (1998)
  5. Cepos (2004)
  6. Cevea (2008)
  7. Concito (2008)
  8. De Økonomiske Råd (1962)
  9. Det Økologiske Råd (1991)
  10. Det udenrigspolitiske Selskab (1946)
  11. Tænketanken DEA (2010)
  12. Justitia (2014)
  13. Kraka (2011)
  14. Kvinfo (1987)
  15. Mandag Morgen (1989)
  16. Tænketanken Europa (2013)
  17. Boligøkonomisk Videncenter (2009)
  18. CMS - Center for Militære Studier (2007)
  19. DIIS - Dansk Institut for Internationale Studier (2002)
  20. Forsvarsakademiet (2014)
  21. FAOS - Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (1999)
  22. Rockwool Fondens Forskningsenhed (1981)
  23. EVA - Danmarks Evalueringsinstitut (1999)
  24. Det Etiske Råd (1988)
  25. IMR - Institut for Menneskerettigheder (2003)
  26. Instituttet for Fremtidsforskning (1970)
  27. Vive – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (fusion mellem SFI og KRORA i 2017)
  28. Europæisk Center for Mindretalsspørgsmål (1996)
  29. NFA - Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (2007)

Kilde: Den Danske Tænketanksanalyse 2017 og egen optælling.

Der er stor forskel på, hvor meget de førende tænketanke oplyser om, hvem der finansierer dem. En af landets mest indflydelsesrige, Cepos, har slået en ring om sine sponsorer og vil ikke oplyse, hvem der yder støtte til den borgerlige-liberale tænketank.

»Vi har fra starten valgt, at vi ikke lægger vores økonomi og donatorer åbent frem. Det er et vilkår for, at vi kan skaffe finansiering til vores aktiviteter og et krav, vores donatorer kan stille til os. For de ønsker ikke at komme frem i offentligheden,« siger Martin Ågerup, adm. direktør i Cepos.

Tænketanke er et relativt nyt fænomen i Danmark. Men siden 2004, da Cepos kom på banen, er flere myldret frem. Især i USA og Storbritannien spiller tænketanke en stor rolle i den politiske debat, og her har der de seneste år været stigende fokus på åbenhed om økonomi og sponsorer.

Kristian Weise, direktør i tænketanken Cevea, vil gerne åbne op.

»Helt overordnet ville vi ikke have noget imod, at man laver nogle retningslinjer, der kan være med til at skabe større transparens om tænketankenes økonomi. Det kunne eksempelvis være offentliggørelse af regnskaber, men man kunne også gå skridtet videre og offentliggøre de 10 største sponsorer,« foreslår han.

BRANCHENYT
Læs også