Regeringen regner med reformmilliarder uden at vide, om de er kommet i kassen
Topøkonomer og DF revser regeringen for at indregne effekterne af flere af de senere års reformer i sit økonomiske råderum på godt 35 mia. kr. uden at kunne redegøre for, om pengene og arbejdsudbuddet er der.
Om få dage ventes regeringen at præsentere en skattereform, der skal sikre flere hænder til et trængt arbejdsmarked i form af øget arbejdsudbud og måske endda også levere et øget provenu til statskassen.
Skattereformen vil være endnu en i rækken af reformer igennem de senere år, der alle har haft det samme formål, nemlig at øge arbejdsudbuddet og polstre statskassen.
Forventningerne har typisk været yderst konkrete. F.eks. lød det efter vedtagelsen af dagpengereformen i 2009, at arbejdsudbuddet ville blive øget med 13.000 personer, og at der ville komme 3 mia. kr. ekstra i statskassen.
Men nu otte år senere er det ikke muligt at opgøre, om reformen har leveret det forventede arbejdsudbud og provenu, lyder det fra beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V).
»Der er lavet andre reformer siden, som griber ind, og derfor kan man ikke nødvendigvis fuldstændig stålfast sige, hvilken reform der har betydet hvad. Der er også et konjunkturelement, der spiller ind,« siger han.
På samme måde er det ifølge Beskæftigelsesministeriet ikke muligt at opgøre effekterne af reformen af førtidspension og fleksjob i 2012, kontanthjælpsreformen i 2012 og sygedagpengereformen i 2013.
Alligevel indgår de fire reformer med et bidrag på tilsammen godt 6 mia. kr. i det økonomiske råderum på omkring 35 mia. kr. frem mod 2025, som regeringen regner med. Derfor bør regeringen have styr på, om reformerne lever op til forventningerne, advarer økonomiprofessor Torben M. Andersen, Aarhus Universitet.
»Det er sindssygt vigtigt, for hvis reformerne ikke leverer som ventet, har vi en alvorlig situation. Hvis de ikke holder vand, har vi baseret ting på forkerte skøn og forventninger, og betydningen af det kan ikke overdrives,« siger han.
Det samme lyder fra direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Lars Andersen.
»Det er et kæmpeproblem. Man bruger nogle regneregler til at vurdere en fremadrettet effekt, men man har ikke noget instrument til at vurdere, hvad man får ud af det,« siger han.
Også Dansk Folkeparti mener, at regeringen må vide om pengene er der, inden de bliver brugt.
»Det er et problem, for mange gange bliver pengene jo brugt up-front,« siger finansordfører Rene Christensen (DF).
