*

Politik
0

Nye løntal overrasker: Nu får lavtlønnede tusindvis af kroner ud af at arbejde

Forskellen på lavtlønsjob og kontanthjælp er nu så stor, at beskæftigelsesministeren medgiver, at man i dag har mere ud af at arbejde end at være på kontanthjælp. Tallene trækker tæppet under regeringens retorik, mener S, mens DA og DI kalder forskellene »markante«.

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der nu er så stor forskel på at være på kontanthjælp og have et lavtlønsjob, at tæppet er trukket væk under regeringens argument om, at "det skal kunne betale sig at arbejde", lyder det fra Socialdemokratiet. Foto: Miriam Dalsgaard

Strammere kontanthjælpsregler betyder, at en almindelig kontanthjælpsmodtager nu får 5.200 kr. ud af at tage et rengøringsjob på fuld tid. Får vedkommende et job på HK’s mindsteløn, er der 4.400 kr. mere om måneden.

Det viser nye tal fra Beskæftigelsesministeriet, og dermed er forskellen på passiv forsørgelse og et fuldtidsjob langt over de 2.000 kr., som regeringen ved mange lejligheder har sat som pejlemærke for, om det kan betale sig at arbejde og brugt som argument for ny lovgivning, overgået.

»Tallene viser, at det nu entydigt kan betale sig at arbejde, og det trækker fuldstændigt tæppet væk under regeringens grundfortælling om behovet for en skattereform. Det må få regeringen til at tænke sig om en ekstra gang,« siger Socialdemokratiets finansordfører, Benny Engelbrecht.

Tallene betyder, at cheføkonom Mads Lundby Hansen fra tænketanken Cepos helt vil sætte flere års advokatur for en lavere kontanthjælp på pause.

»Når man ser på effekten af kontanthjælpsloftet og 225-timers-reglen, så har det haft den positive virkning, at gevinsten ved at tage et lavtlønsjob er øget ganske mærkbart. Så nu vil jeg gerne se effekten af kontanthjælpsreformen de kommende år, før jeg anbefaler yderligere generelle reduktioner af kontanthjælpen,« siger cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen.

Hos arbejdsgiverne i DA og DI glæder man sig over den store forskel, om end ingen af dem vil gå så langt som at sige, at målet er nået.

»Tallene viser, at der er en forskel, og den forskel er blevet større, og det er rigtig godt. Kontanthjælpsloftet er fornuftigt, og vi arbejder ikke på at lave om på ydelsesniveauet,« siger underdirektør i DI Steen Nielsen.

Han opfordrer i stedet kommunerne til at se på, hvordan flere kontanthjælpsmodtagere på kanten af arbejdsmarkedet kan komme tættere på beskæftigelse.

Samme toner lyder fra DA.

»Det er helt åbenlyst, at kontanthjælpsloftet og andre justeringer har haft en væsentlig betydning for, at vi er gået fra noget, der åbenlyst ikke kunne betale sig, til at vi er meget tættere på noget, der kan betale sig. Nogen vil sikkert stadig sige, at 4.000-5.000 kr. mere ikke vil øge incitamentet til at tage et job, men det ændrer ikke på det faktum, at der er sket en markant forbedring på det punkt,« siger underdirektør i DA Erik Simonsen. 

Finans har over 14 dage forsøgt at få beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsens syn på, om man nu kan sige, at det kan betale sig for danskere uden job at arbejde. Efter adskillige udskydelser blev interviewet til sidst aflyst, og det har kun været muligt at få skriftlige svar. Her skriver ministeriet bl.a., at der kan være eksempler på, at der nogle steder fortsat kan være under 2.000 kr. i forskel på de to grupper.

»Det ændrer ikke på, at man med loftet (kontanthjælpsloftet, red.) altid har mere ud af at arbejde end ved at være på kontanthjælp. Sådan skal det være,« skriver Troels Lund Poulsen.

BRANCHENYT
Læs også