*

Politik
0

Fakta: Hvem er dansk økonomis vise mænd?

Carsten Bundgaard

Det Økonomiske Råd har til opgave at kigge dansk økonomi efter i sømmene og komme med inspiration og forslag til, hvad samfundet har mest gavn af.

Læs om rådet her:

  • Det Økonomiske Råd består af 25 medlemmer. Det er repræsentanter for en række erhvervs- og arbejdsmarkedsorganisationer, Nationalbanken og regeringen samt et antal uafhængige fagøkonomer.
  • Rådets formandskab består af fire uafhængige nationaløkonomer - de såkaldte økonomiske vismænd.
  • Vismændene er i øjeblikket professorerne Michael Svarer, Aarhus Universitet (overvismand), Carl-Johan Dalgaard og Lars Gaarn-Hansen, Københavns Universitet og Torben Tranæs, SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
  • De økonomiske vismænd er uafhængige og kommer med en økonomisk rapport to gange om året. Det er deres prognose for dansk økonomi og analyser af forskellige økonomiske problemstillinger.
  • De økonomiske rapporter diskuteres herefter i Det Økonomiske Råd. Medlemmernes kommentarer bliver inddraget i den endelige rapport, men selve rapportens indhold ændres ikke, selv om rådets øvrige medlemmer måtte være uenige.

Kilde: Det Økonomiske Råd

BRANCHENYT
Læs også