*

Privatøkonomi
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

0

Parcelhusejere har tjent 188 kr. om dagen sidste år

Københavnerne har tjent næsten det dobbelte af landsgennemsnittet.

Der er store forskelle på, hvor meget boligejerne i landet har tjent på prisstigninger  fra februar 2016 til februar 2017. Foto: Thomas Borberg

Villa, vovhund og volvo. Det bogstavrim bruges ofte, især når unge skal købe parcelhus for første gang. Netop det at være parcelhusejer har været en rigtig fin forretning det seneste år. I gennemsnit har danske parcelhusejere nemlig tjent 188 kr. om dagen. Det svarer til en gevinst på mere end 68.000 kr. set over et helt år.

Det viser en analyse, som ejendomsmæglerkæden Nybolig har lavet på baggrund af salgspriser fra Boligsiden.dk fra februar 2016 til februar 2017.

Analysen tager udgangspunkt i et parcelhus på 140 kvm. og gevinsten baserer sig på stigningen i den gennemsnitlige kvadratmeterpris.

De 188 kr. om dagen dækker derfor over store regionale forskelle. Eksempelvis har københavnerne tjent næsten dobbelt så meget som gennemsnittet med 357 kr. om dagen, mens sønderjyderne kun har tjent 73 kr. om dagen.

Stigningerne på tværs af landet er ifølge Nybolig et tegn på, at boligmarkedet endegyldigt har vristet sig fri af finanskrisen.

»Danskerne har genfundet optimismen og lysten til at træde ind på boligmarkedet ikke mindst godt hjulpet på vej af gunstige konjunkturer og lave renter. Men vi skal selvfølgelig huske på, at kvadratmeterpriserne dækker over et stort spænd med områder på Falster med kvadratmeterpriser på 5.663 kr. til 29.302 kr. i Rudersdal i Nordsjælland, men samlet ser det ud til, at de fleste parcelhusejere på papiret har tjent penge det seneste år,« siger Thomas Hovgaard, presseansvarlig i Nybolig.

Selv om det har været et godt år for parcelhusejere i København, er der stadig et stykke vej op til de østsjællandske parcelhusejere, som tjente næsten 500 kr. om dagen.

Her kan du se, hvor meget parcelhusejerne i de forskellige landsdele har tjent om dagen fra februar 2016 til februar 2017:

Kilde: Boligsiden og Nybolig
Hovedstaden357 kr.
Nordsjælland283 kr.
Syd- og Vestsjælland171 kr.
Østsjælland490 kr.
Fyn214 kr.
Nordjylland217 kr.
Sønderjylland73 kr.
Vestjylland78 kr.
Østjylland217 kr.
Bornholm379 kr.
Læs også