*

Privatøkonomi
0

Høje afdrag på andelsboligen kan gøre den sværere at sælge

Det er ikke nødvendigvis en god idé at blive ved med at afdrage heftigt, hvis man bor i andelsbolig.

Mange andelsboligforeninger har en ekstrem sund økonomi og lav gæld. Men er det altid en fordel? Foto: Niels Hougaard

Jagten på at få høvlet gælden helt væk i en andelsboligforening kan vise sig at være en dårlig idé, når man skal sælge lejligheden. I øjeblikket flås andelsboliger ned af hylderne til maksimalpriser, men hvis udviklingen vender, kan det blive svært at sælge en lejlighed i en gældfri forening, lyder advarslen fra Realkredit Danmark.

En gældfri lejlighed på 2 mio. kr. vil blive langt dyrere for en eventuel køber at finansiere, end hvis der i samme lejlighed var 1 mio. kr. i friværdi og gæld for 1 mio. kr.

»Maksimalpriserne stiger, jo mere man får afdraget på gælden. Men hvis tiderne vender, vil man måske ikke få glæde af at være gældfri – eller tæt på gældfri. Det er en afvejning andelshaverne imellem,« siger seniorøkonom i Realkredit Danmark, Sonia Khan.

For de andelshavere, der måtte have banklån til at finansiere andelsboligkøbet eller måske en bil, kan der endda være en fidus i at bruge besparelsen fra foreningens afdragsfrie realkreditlån til at høvle af på anden dyrere og personlig gæld frem for foreningens gæld.

En gennemgang af Realkredit Danmarks andelsboligkunder viser et tydeligt billede. Jo mindre gæld, der er i foreningen, desto mere afdrages der på gælden.

»Man kunne fristes til at stille spørgsmålet, om det nu også giver mening at have fortsat fokus på afdrag af lånet, når belåningen er lav, eksempelvis 20-30 pct.,« siger Sonia Khan.

Det giver mening at vælge afdragsfrihed i en periode, når gælden er tilpas lav, mener hun. Det kan ske uden at gå på kompromis med den økonomiske ansvarlighed.

»Det er i virkeligheden et spørgsmål om hvad man foretrækker. Ønsker man en lav ydelse her og nu til gengæld for en lidt lavere salgspris, hvis man skal sælge indenfor en årrække, mod en højere ydelse her og nu, som sikrer en højere salgspris af andelen i fremtiden,« siger Sonia Khan.

For en køber kan det være mere økonomisk overskueligt at skulle stifte lavere bankgæld med en høj rente til finansiering af andelen og betale af på et større men også billigere realkreditlån i foreningen. Med en så lav belåning vil det også være muligt at omlægge det eksisterende afdragsfrie lån til et nyt afdragsfrit lån, når de 10 år udløber.

Der er dog ikke mange, der ser ud til at overveje, om man skal skrue ned for afdragsbetalingen, når belåningen er lav. Realkredit Danmarks tal viser, at den gennemsnitlige belåningsgrad (LTV) for andelsboligforeninger er 43 pct.  Men i foreninger, hvor mindst ét lån er med afdragsfrihed, er den gennemsnitlige LTV på 64 pct.

»Der er således ingen tvivl om, at det er foreninger med høje belåningsgrader, der i høj grad benytter sig af afdragsfrie lån,« konstaterer Sonia Khan.

Hvis man har en belåningsgrad på under 20 pct., udgør selve afdraget hele 43 pct. af terminsydelsen, og man afdrager således 22 pct. af sin restgæld indenfor et år. Jo mere belåningsgraden stiger, desto lavere bliver andelen af afdrag også ud af både ydelsen og restgælden.

Finans Briefing giver dig hver dag alle de mest interessante nyheder, eksklusivt udvalgt af vore redaktører og leveret til din indbakke. Tilmeld dig her og styrk overblikket.

Læs også