Privatøkonomi
0

Her er vinderne og taberne af skattestoppet

I 20 år har der været skattestop for ejendomsværdiskat. Men ikke alle har haft lige stor gavn af det.

Boligejere på Frederiksberg har i særlig grad nydt godt af skattestoppet. Til gengæld betaler de mere i grundskyld. Foto: Ditte Valente

Boligejerne i København og Aarhus er de helt store vindere af skattestoppet for boligejere. Taberne bor steder som Lolland, Lemvig og Langeland.

I forbindelse med den nye boligskatteaftale er det besluttet, at skattestoppet på boliger skal dø fra 2021. Til den tid har det eksisteret i ca. 20 år. Fremover vil skatten følge udviklingen i boligprisen.

De helt store vindere af skattestoppet bor omkring København og i Århus. På Frederiksberg betalte man i gennemsnit ca. 0,35 pct. i ejendomsværdiskat af boligens værdi i 2016. Til sammenligning betalte man ca. 0,95 pct. af boligens værdi i ejendomsværdiskat i Tønder, Lemvig og på Lolland.

»Den helt åbenlyse årsag til at ejendomsværdiskatten på et hus på Frederiksberg udgør mindre af husets værdi end i resten af landet, er, at huset er steget meget mere i værdi her siden 2001,« konstaterer cheføkonom i Sparekassen Kronjylland, Anders Høyer.

Skattestoppet har betydet, at ejendomsværdiskatten har været låst fast i kroner og øre på det laveste af det, man betalte i 2001 plus 5 pct. eller af ejendomsværdien pr. 1. januar 2002, hvis denne er mindre.

Det betyder, at ejendomsværdiskatten ikke er steget i takt med priserne. Uden skattestoppet skulle de fleste have betalt 1 pct. af boligens værdi, med mindre huset var købt før 1998, så skulle man betale 0,8 pct.

Skattestoppet
  • Siden 2002 har ejendomsværdiskatten været underlagt et skattestop og grundskylden et skatteloft.
  • Skattestoppet betyder, at ejendomsværdiskatten er fastfrosset i kroner og øre, mens skatteloftet på grundskylden betyder, at det beløb, som grundskylden beregnes af, maksimalt kan stige med 7 pct. om året.
  • Større stigninger i grundværdierne slår således ikke igennem på skatten med det samme. Det sker kun gradvis, og ejendomsskatten har derfor været stigende i en årrække, også efter 2007 trods store prisfald på ejendomsmarkederne.
  • Skattestoppet og grundskatteloftet gør, at de offentlige ejendomsvurderinger for langt de fleste boligejere ikke har betydning for, hvad de betaler i boligskat. Det er kun ca. 5 pct. af boligejerne, der betaler ejendomsværdiskat af den aktuelle ejendomsværdi, og i 2013 var det kun omkring 10 pct. af boligejerne, der betalte grundskyld af den aktuelle grundværdi.
Kilde: Skat

Sætter man den betalte ejendomsværdiskat i forhold til husets værdi i 2016, får man tallet for, hvad husejerens effektive ejendomsværdiskat var. Jo lavere skattesats desto større gevinst af boligskattestoppet.

»Skattestoppet har bidraget til værdistigninger, og specielt grundene er blevet mere værd. Det har så resulteret i højere grundskyld for de boligejere i takt med, at boligen er blevet mere værd. Det opvejer dog ikke gevinsten fra skattestoppet,« siger Anders Høyer.

Vindere og tabere:

Top 5, vindereEffektiv skat i pct.Top 5, tabereEffektiv skat i pct.
Frederiksberg0,36Lolland1,00
København0,39Lemvig0,94
Gentofte0,42Tønder0,93
Tårnby0,43Langeland0,86
Gladsaxe0,45Odsherred0,83

Kilde: FinansDanmark, Skatteministeriet og beregninger fra Sparekassen Kronjylland

Flere forhold forklarer, hvorfor værdistigningerne har været størst omkring København og de andre store byer siden 2012. Den økonomiske vækst har været højere, og der er mange tilflyttere. Det smitter af på boligpriserne. Specielt når der er begrænsede muligheder for at bygge flere huse.

»Det er netop tilfældet i mange områder omkring København og i nogle boligkvarterer i de andre storbyer. Når flere personer så gerne vil bo i det samme område, presser det prisen på grundværdierne og dermed prisen på de eksisterende huse op,« siger Anders Høyer.

Den lavere rente har også betydet mere for priserne i de større byer. Når grunden udgør meget af husets værdi, betyder udviklingen i renten også mere. Siden krisen er renten faldet markant i Danmark.

Hermed kan boligkøbere sidde i et dyrere hus, og det skubber prisen op. Det betyder også, at den dag renterne stiger igen, vil det trække ned i priserne, måske endda medføre prisfald. Derfor skal man som boligkøber ikke tro, at boligpriserne automatisk vil stige.

BRANCHENYT
Læs også