*

Privatøkonomi
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

0

Her er livlinerne til pressede boligejere

Rekordfå boligejere er i restance, og det er der flere forklaringer på.

99,8 pct. af alle landet boligejere betaler termin til tiden. Foto: Jens Dresling

Der er nu så få boligejere, der ikke kan betale deres boliglån, at tallet ikke længere bekymrer. Og selv boligejere i alvorlig klemme har flere livliner. Nogle af livlinerne er kendte, men en af dem er ikke kendt i en bred kreds.

»Hvis man havner i en situation, hvor man kommer i økonomisk klemme, så er det en god idé at kontakte sin bank med det samme. I langt de fleste tilfælde vil man kunne finde en løsning,« lyder det fra cheføkonom i Realkredit Danmark, Christian Hilligsøe Heinig.

Restanceprocenten lå på 0,2 pct. i 4. kvartal 2016. Tallet er opgjort 107 gange, og kun 18 gange har det været lavere end nu. Hvis man tager udgangspunkt i, at der findes 1,5 mio. ejerboliger i Danmark, så betyder det, at kun 3.000 boligejere har haft problemer med at betale deres termin.

Til sammenligning havde 9.000 boligejere betalingsproblemer under den seneste nedtur på boligmarkedet i slutningen af 00’erne, mens 39.000 boligejere havde det i starten af 1990’erne, oplyser boligøkonom i Nordea Kredit, Lise Nytoft Bergmann.

»Den lave restanceprocent er en god nyhed. Først og fremmest fordi det betyder, at få boligejere har ondt i økonomien, men også fordi det virker stabiliserende på det samlede boligmarked,« siger hun.

Der er to hovedårsager til, at tallet er så lavt. Renten er historisk lav. Billigste fast forrentede lå har en rente på 2 pct., mens flekslån op til F3-lån har negativ rente.

»Når man kan låne 1 mio. kr. for blot 800 kr. om måneden efter skat, så er det faktisk svært at bo billigere. Selv en lejebolig vil være dyrere - i visse tilfælde meget dyrere,« siger Lise Nytoft Bergmann.

I det hele taget fylder boligudgiften ikke så meget længere, at den er et problem i sig selv. Ejendomsskatten specielt i de store byer kan efterhånden fylde langt mere og vedligeholdelsesudgifter, understreger Christian Hilligsøe Heinig.

Et andet vigtigt element er, at 136.000 flere er kommet i arbejde i løbet af de seneste fire år.

»At gå fra a-kassebidrag til et lønnet job er virkelig noget, der batter i det månedlige regnskab, siger Christian Hilligsøe Henig.

Både han og Lise Nytoft Bergmann fremhæver dog den ekstremt lave rente som hovedårsagen. Og sagen er efterhånden, at det slet ikke er den daglige økonomi, der afgør, om man kan blive boende eller ej, men ekstraordinære begivenheder.

Det kan være dødsfald, sygdom eller skilsmisse.

Men selv hvis boligejerne presses ekstraordinært, er der livliner.

En af dem er forlængelse af afdragsfriheden. Den kan forlænges med tre år, selv hvis man har opbrugt sine 10 års afdragsfrihed.

Det kaldes en "tabsbegrænsende foranstaltning". Hvor mange der har brugt den, er der ikke tal på, men det kan give trængte boligejere ny luft.

Hvis et lån skal lægges om, skal man i princippet kreditgodkendes til et nyt fast forrentet lån med afdrag. Men den regel kan altså fraviges, og man kan få et lån med afdragsfrihed i op til tre år, hvis økonomien vælter.

Muligheden er i sagens natur kun til stede, hvis banken eller realkreditinstituttet er opmærksom på, at der er et problem. Netop derfor er det vigtigt at reagere så hurtigt som muligt, hvis man rammes af en ekstraordinær begivenhed, understreger både Christian Hilligsøe Heinig og Lise Nytoft Bergmann.

Læs også