*

Privatøkonomi
0

Her er det dyrest at lave trafikforseelser på ferien

Det kan gøre et stort indhug i feriebudgettet, hvis ikke man overholder færdselsreglerne.

Bliver man fanget i en trafikforseelse på ferien, kan der gå lang tid, før bøden bliver opkrævet. Foto: Colourbox

Tidligere kunne man slippe for trafikbøder på ferien i udlandet. Den går ikke længere.

»Man skal ikke regne med at slippe nu. Siden 2015 har EU-landene fået direkte adgang til hinandens motorregistre, så man slipper for bøvlet med at involvere et andet lands myndigheder,« siger Dennis Lange, der er juridisk konsulent i FDM.

FDM's tyske søsterklub ADAC har lavet en opgørelse over bødestørrelsen for forskellige trafikforseelser i en række europæiske lande.

Men politiet i de enkelte lande er ikke altid lige hurtigt til at få opkrævet bøderne. Bare fordi du ikke modtager noget kort tid efter hjemkomsten, kan der sagtens være et bødeforelæg på vej.

»Der kan godt gå mellem tre og seks måneder, inden bøderne finder vej til danskernes postkasser. Man kan ikke vide sig sikker på ikke at modtage en bøde før et godt stykke tid efter ferien,« siger Dennis Lange.

Han fortæller også, at nogle lande, eksempelvis Spanien, giver rabatter, hvis man betaler bøden med det samme.

Her kan du se de fem lande uden for Danmark, som har de højeste minimumsbøder for at køre 20 km/t for stærkt, køre over for rødt lys eller lave en ulovlig parkering.

De dyreste lande at køre 20 km/t for hurtigt i*
LandMinimumsbøde
Norge2.937,38 kr. (€395)
Sverige1.859,10 kr. (€250)
Finland1.487,28 kr. (€200)
Italien1.264,19 kr. (€170)
Holland + Schweiz1.227,01 kr. (€165)
*Nogle lande bruger maksimumsbøder i stedet. De er ikke tage med i denne top fem, men kan ses i ADAC's opgørelse
De dyreste lande at køre over for rødt lys i*
LandMinimumsbøde
Norge4.238,75 kr, (€570)
Grækenland2.602,74 kr. (€350)
Slovenien2.230,92 kr. (€300)
Makedonien2.230,92 kr. (€300)
Kroatien2.007,83 kr. (€270)
*Nogle lande bruger maksimumsbøder i stedet. De er ikke tage med i denne top fem, men kan ses i ADAC's opgørelse
De dyreste lande at lave en ulovlig parkering i*
LandMinimumsbøde
Holland669,28 kr. (€90)
Norge594,91 kr. (€80)
Montenegro446,18 kr. (€60)
Belgien409,00 kr. (€55)
Serbien371,82 kr. (€50)
*Nogle lande bruger maksimumsbøder i stedet. De er ikke taget med i denne top fem, men kan ses i ADAC's opgørelse
Læs også