*

Privatøkonomi
0

Livsstil afgør i stigende grad om du kan få en bedre forsikring

Pensionsselskaberne kæmper med store underskud på deres sygeforsikringer og skærper gradvist kravene for at forhøje dækningen.

Kraftig overvægt kombineret med livsstilssygdomme kan betyde, at man ikke kan få lov hæve dækningen på sin forsikring mod tab af erhvervsevne. Flere selskaber har de sidste år strammet livsstilens betydning for vurderingen af kunderne. Foto: Colourbox.


 
Stadig flere pensionsselskaber lægger vægt på rygning, overvægt, alkoholforbrug og stoffer ud over de seneste års sygehistorie, når de skal afgøre, om en kunde kan få forhøjet sin forsikring mod mistet erhvervsevne.

Hvor det tidligere har været blandet, hvilke oplysninger selskaberne krævede ved en arbejdsgiverbetalt pension, er kravene de seneste år strammet mange steder.

»Vi ser en voksende stribe af underspørgsmål, som flere og flere selskaber stiller. Og her kan din livsstil komme dig til skade, hvis du ryger, har et større forbrug af alkohol eller vejer for meget,« siger Nicolai Olsen, partner i Willis Towers Watson, der rådgiver virksomheder om placering af pensionsordningen.

Pensionsselskaberne slås med et samlet milliardunderskud på forsikringer mod tab af erhvervsevne, som gennem flere år har været solgt for billigt. Derfor har de fokus på at mindske risikoen for at skulle udbetale erstatning.

Kraftig overvægt giver ikke pr. automatik et afslag, men kobles hos bl.a. Nordea Liv & Pension, Topdanmark, AP Pension, Danica Pension og PFA Pension sammen med kundens øvrige livsstil og sygehistorie.

Vi synes, det er mest fair, at en forhøjet risiko medtages, uanset om det er grundet livsstilssygdomme eller andre sygdomme. Og vi kan se, at livsstilsygdomme får stadig større betydning.

Janne Korsgaard, leder af forsikringsprodukter PFA Pension.

PFA’s leder af forsikringsprodukter, Janne Korsgaard, vil ikke afvise, at livsstil i højere grad påvirker muligheden for en bedre forsikringsdækning mod tab af erhvervsevne.

»Vi synes, det er mest fair, at en forhøjet risiko medtages, uanset om det er grundet livsstilssygdomme eller andre sygdomme. Og vi kan se, at livsstilssygdomme får stadig større betydning. Det er dog vigtigt at pointere, at det altid vil bygge på en helhedsvurdering af en persons helbred og sygdomshistorik,« siger Janne Korsgaard, der understreger, at kun en lille del af kunderne får nej til forhøjelsen.

Selskaberne har i mange år spurgt tæt ind til helbred og livsstil ved individuelle ordninger, men også her er antallet af spørgsmål øget flere steder.

Jurist Lea Markersen, Forbrugerrådet Tænk, kalder det bekymrende, at der i højere grad spørges ind til den enkeltes sygehistorie og livsstil.

»Vi kommer længere og længere væk fra det solidariske princip om, at kunderne deler risikoen, jo tættere forsikringsselskaberne går på den enkelte forsikredes livsstil. Vi kan godt frygte, at nogle på et tidspunkt slet ikke kan blive forsikret, fordi de lever usundt ud fra forsikringsselskabernes termer,« siger Lea Markersen.

Læs også