*

Privatøkonomi
0

Ambu-aktien rammer rekordniveau efter ny plan

Ny strategiplan med markant vækstmål sender Ambu-aktien op med over 3 pct. på en dag, hvor aktien ellers allerede lå til en markant stigning. Dermed når aktien, der er steget med over 80 pct. i år, en ny kursrekord.

Lars Marcher, adm. direktør i Ambu. Foto: Mik Eskestad

Vækstkometen Ambu ramte onsdag kort efter man fremlagde en ny og markant strategiplan et hidtidigt højdepunkt for selskabets markedsværdi.

Ambu-aktien, der allerede var oppe med næsten 4 pct. i løbet af de første to timer af børsens åbningstid, er umiddelbart steget til kurs 542,00 en time efter planen blev udsend. En stigning på over 11,5 pct. fra lukkekursen på 485,6 onsdag.

Det betyder, at aktien i indeværende år er steget over 80 pct. - og at markedsværdien på ca. 21,9 mia. kr. nu overstiger f.eks. C20-indeksets mindste deltager, FLSmidth, med over en halv milliard kroner.

Ambu-aktien er dog relativt illikvid, da store dele af aktierne befinder sig i få investorers hænder.

Kursopturen betyder også, at tabet for aktiens mest kendte skeptiker, den dansk-ledte hedgefond Parvus Asset Management - der har shortet Ambu-aktien gennem mere end to år - nu nærmer sig en kvart mia. kr. ifølge Finans' beregninger.

Ambus nye plan sigter efter at fordoble omsætningen på tre år, og kommer efter selskabet har passeret målstregen fra fra 2013-strategien'Climbing New Heights 2017' godt et år før tid.

BRANCHENYT
Læs også