*

Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

0

Googles brugere tager aldrig fejl

Google overhalede alle konkurrenter, fordi virksomheden indrettede produktet efter brugernes faktiske frem for den ønskede adfærd.

De store vindere
Google er blevet så dominerende, at du ikke længere søger information på internettet. Du "googler". Foto: AP Images

I dag søger vi på Google. Sådan er det bare. For at finde frem til Googles markedsværdi googlede jeg den naturligvis, og resultatet var svimlende 500 milliarder dollars. For at forstå, hvordan Google i den grad har vundet søgekapløbet på internettet, må man imidlertid begynde et helt andet sted. Nemlig ved at kigge på de to store tabere: AltaVista og Yahoo.

Da jeg startede min første it-virksomhed tilbage i 1990’erne, fandtes AOL, HotBot, Lycos, Yahoo og en række andre aktører. Herhjemme i lille Danmark havde vi Jubii.

Yahoo var den største. At søge på Yahoo svarede til at gå på biblioteket. Hvis man ville vide noget om Nilen, så gik man først hen til afdelingen for Geografi, så Egypten, så floder, og så kunne man finde noget om Nilen. De ansatte på Yahoo arbejdede altså med at kategorisere, sådan som man i hundreder af år har gjort det på biblioteket.

Tema: De store vindere
  • Iværksætter og foredragsholder Jonathan Løw stiller i en række artikler skarpt på, hvorfor nogle virksomheder vinder hele brancher, mens andre taber.
  • Hvorfor sætter én søgemaskine, app eller mobilbetalingsløsning sig på store dele af markedet, mens andre aldrig får greb om markedet?
  • Løw har analyseret nogle af "de store vindere" og samlet konklusionerne i fem korte artikler med de vigtigste erfaringer. Vindercases omfatter Mobilepay, Google, Facebook, Skype og Tinder. Dette er den anden af fem artikler.

Yahoo-modellen blev dog hurtigt overhalet af den eksplosive vækst i antallet af hjemmesider, og derfor blev de rigtige søgemaskiner et vigtigt redskab, og her var det især AltaVista, der viste sig at være brugbar.

AltaVista var baseret på helt klassiske søgealgoritmer, og det betød, at vi snart måtte lære et særligt sprog for at få de rigtige sider frem. Det gjaldt om at finde den rigtige kombination af nøgleord, der skulle optræde på de sider, man ledte efter, og ikke mindst nøgleord der ikke skulle optræde på siderne.

Det blev til et kapløb mellem brugernes evne til at sammensætte en god søgning og væksten i antallet af hjemmesider. Brugerne tabte. Da AltaVista begyndte at tabe pusten omkring 1998, gav det plads til nye konkurrenter, og det endte med at blive et lille firma, Google, der med en ny algoritme løste internetbrugernes problem.

At AltaVista blev taberen og Google vinderen skyldes flere forhold, men især blev det dybt problematisk for AltaVista, at techgiganten Compaq købte virksomheden. Opkøbet betød et kulturmæssigt sammenstød imellem den agile startup og den mere konventionelle koncern, og Compaq kunne bl.a. ikke bestemme sig for, hvorvidt AltaVista skulle være en portal eller søgemaskine.

Det kan vi lære af Googles succesformel
  • Brugerne har altid ret. Det handler ikke om, at du skal have ret på direktionskontoret eller i bestyrelseslokalet. Det handler om, at du skal have ret ude i virkeligheden.
  • Det er afgørende med tålmodig kapital. Googles investorer var mere tålmodige end konkurrenternes, og stifterne Larry Page og Sergey Brin kunne forklare dem, at hvis brugerne kom, ville pengene også på et tidspunkt komme.
  • Det kan være dyrt at sælge startups til etablerede spillere. Uanset om du er nystartet iværksætter eller etableret virksomhed, bør du tænke grundigt over salg/opkøb af virksomheder og teknologier. Én af nøglerne ligger i, at startup’en ikke må miste den agilitet og kultur, der gjorde den til en vinder i første omgang.

Tålmodigheden fra topledelsen var begrænset, så man valgte for at sikre kortsigtet profit at gøre AltaVista til en portal, som kunne sælge annoncer efter det gamle printmedieprincip: At brugerne blev hængende på siderne så længe som muligt. Søgning var ikke længere afgørende.

Det kortsigtede valg af strategi skulle vise sig at være dyrekøbt på den lange bane. Hverken AltaVista, Yahoo eller andre var reelt i stand til at løse brugernes behov og problemer på en tilfredsstillende måde.

Hvis man søgte på ord som "university" på AltaVista-portalen, ville man få en tophenvisning til et ukendt forskningscenter i Oregon. Hvorfor? Fordi AltaVista udelukkende søgte på ordet "university" og toppede med det website, som ordet optrådte hyppigst på.

Det var imidlertid brugernes skyld, mente AltaVista. De måtte lære at søge bedre.

Det var på dette tidspunkt, at stifterne af Google, Larry Page og Sergey Brin, for alvor trådte ind på scenen som et opgør med og oprør imod denne måde at betragte kunder og brugere på. Deres mantra var, at brugerne aldrig tager fejl. Kun programmerne.

Google forstod, hvordan mennesker i virkeligheden søger efter informationer og evnede at bruge digitalisering til at koble informationssøgning via bibliotekstankegangen, kategorisøgning, med forretningsmodellen fra printmedier, annoncer.

Ved at erkende, at brugere ikke naturligt søger via de kategorier, som biblioteker bruger, men i stedet i forhold til den sammenhæng, som søgningen foregår i, forstod Google, at informationssøgning på nettet skulle foregå via en søgemaskine i stedet for en portal, der er inddelt i kategorier.

Ved samtidig at forstå, at værdien af printmediet ikke lå i, hvor lang tid folk brugte på et medie, men hvor relevant mediet var for dem, kunne Google skabe en skalerbar forretningsmodel. En model, der den dag i dag er uovertruffen indenfor sin branche.

Læs også