*

Tech
0

Har stået pivåben i otte måneder: Først nu lappes sikkerhedshul i Apple Music til Android

Apple blev i august 2016 gjort opmærksom på, at det var muligt at udføre såkaldte man-in-the-middle-angreb på Android-udgaven af Apple Music. Først nu bliver sikkerhedshullet lukket.

Apple lukker nu sårbarhed med opdatering 2.0.

I mere end otte måneder har Apple været bekendt med et betydeligt sikkerhedshul i streaming-tjenesten Apple Music, der gav hackere mulighed for at få adgang til brugernes data.

Men først med sidste uges store opdatering til version 2.0 er der blevet taget hånd om sårbarheden.

Sikkerhedseksperten David Coomber gjorde allerede 5. august 2016 Apple opmærksom på, at Android-udgaven af Apple Music ikke validerede de SSL-certifikater, applikationen modtog, når den etablerede forbindelse til login- og betalingsservere.

Dermed bliver det relativt let for en ondsindet hacker at påtage sig brugerens identitet overfor systemet.

"En hacker, der kan udføre man-in-the-middle-angreb, kan sende falske SSL-certifikater, som applikationen stiltiende accepterer. På den måde kan vedkommende få adgang til følsomme data, uden at brugeren at klar over det," skriver han i en redegørelse på sin hjemmeside.

Her oplyser han også, at Apple 16. August 2016 bekræftede, at de arbejdede på sagen, der altså først er blevet løst med opdateringen 4. April 2017.

Læs også: Apple efter hård kritik: Store ændringer på vej til Apple Music

Apple har ikke kommenteret på, hvorfor det har taget så lang tid at lukke hullet, men i et sikkerheds-opslag i forbindelse med opdateringen bekræfter virksomheden, at sårbareheden gav adgang til brugernes oplysninger.

"En angriber med priveligeret netværksadgang kan have haft adgang til følsomme brugeroplysninger," skriver Apple og understreger, at problemet nu er løst med forbedrede processer for certifikat-validering.

Denne artikel er leveret af
BRANCHENYT
Læs også