*

Tech
0

Sårbarhed i alle Windows-versioner af Office: Hackere kan overtage din computer med inficerede Word-dokumenter

En nul-dags-sårbarhed i alle versioner af Microsofts Office-pakke giver hackere mulighed for at overtage brugeres computere med malware gemt i word-dokumenter. Indtil videre er der ikke frigivet en opdatering, der kan lukke hullet.

En ny nul-dags-sårbarhed i alle tilgængelige Windows-versioner af Microsoft Office giver hackere fuld adgang til uvidende brugeres computere.

Det amerikanske sikkerhedsfirma FireEye har gjort opmærksom på sårbarheden, der udnyttes af hackere ved at sende brugeren en email med et malware-inficeret Word-dokument.

Læs også: Pas på: Microsoft Word ramt af stort sikkerhedshul

Når brugeren downloader og åbner dokumentet, skabes der forbindelse til en server, og brugerens computer downloader et stykke software forklædt som en ny Word-fil.

Softwaren eksekverer automatisk en kommando, og derefter har hackerne fuld adgang til at køre kode på brugerens maskine.

Microsoft har endnu ikke udsendt en patch for at lukke sårbarheden, men ifølge FireEye skulle den være på vej.

Denne artikel er leveret af
Læs også