*

Tech
MINE NYHEDER
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

0

USA's første nye type hangarskib i 40 år sat i søen

USS Gerald Ford bliver nu testet, inden den tages i brug senere på året.

Den amerikanske flåde har lige nu 10 hangarskibe i drift. Alle i Nimitz-klassen, en type der blev udviklet for mere end 40 år siden.

Men nu får de snart en nyere og mere højteknologisk type til rådighed.

USS Gerald Ford, den første i Ford-klassen, er sendt i søen for egen kraft og skal nu testes i farvandet ud for USA's østkyst, inden den tages i brug i 2017.

Skibet er 337 meter langt, 76 meter højt og vejer op mod 100.000 tons. Det kan have mindst 75 kampfly ombord.

Prisen for hangarskibet, som der er planlagt yderligere to af i samme klasse, løber op mod 18 milliarder dollars, mere end 125 milliarder kroner.

Ford-klassen har erstattet damp-katapulten på dækket med elektromagnetisme. Det sparer væsentlig mere energi samt plads på skibet, da man i Nimitz-klassen bruger en del plads til at generere og opbevare damp til katapulterne.

Det anslås at Ford-klassen kan sende 25 procent flere fly afsted om dagen, og kræver samtidig 25 procent færre besætningsmedlemmer end forgængeren.

Der skal 4.660 besætningsmedlemmer til at bemande skibet, når det er i brug.

USS Gerald Ford drives af to atomreaktorer og har en topfart på mere end 30 knob.

Læs også